
Forord 9
ligger længere og mere omfattende kildemateriale til brug ved projektarbejde
og ikke mindst eksamen.
Kilderne i bogen er forsynet med arbejdsspørgsmål, der har en funktionel
tilgang til det at arbejde med kilder, hvor selve spørgsmålet og spørgsmålets
betydninger er afgørende for igangsætning af tænkeprocesser. Bøgerne hjælper
med at sætte fokus på kildens faglige indhold i den sammenhæng, den
optræder i, men de åbner i høj grad også for, at eleverne selv skal lære at stille
spørgsmål til kilderne. Historiedidaktisk forskning viser, at elever, der får serveret
konkrete faglige spørgsmål til kilder, lader sig styre efter at finde facit i
kilden uden at forholde sig til kildens brugbarhed (Ahle og Vollmond: Historie
didaktik, s. 28).
Fokuspunkter
Igennem alle tre bind af Vores verdenshistorie er der indlagt en række fokuspunkter,
der integrerer tankerne fra læreplanerne i det faglige stof, der bliver
præsenteret. Fokuspunkterne er i de fleste tilfælde efterfulgt af konkrete opgaver,
så eleverne bliver vant til at arbejde med det kernefaglige stof. På bøgernes
hjemmeside finder du yderligere fokuspunkter, der kan printes ud og
bruges i undervisningen.
voresverdenshistorie.dk
Ambitionen med Vores verdenshistorie er på én gang at gøre eleverne klogere
og lærerens liv lettere.
Til bøgerne knytter sig derfor et hjemmesideunivers – www.voresverdenshistorie.
dk – hvor der ligger undervisningsforløb, kildemateriale, eksamenstekster
og opgaver, der nemt kan inddrages i undervisningen, hvor det findes
relevant.
På hjemmesiden er der færdige undervisningsforløb, der anskueliggør,
hvordan bogen kan bruges i undervisningen.
Desuden er der til bøgerne knyttet en Facebook-gruppe, Vores verdenshistorie,
hvor det er mit håb, at brugerne vil kommentere bøgerne og temaer og
hjælpe hinanden til en bedre og mere dynamisk historieundervisning. Alt
sammen med det mål at gøre vores elever bedre til at forstå sig selv som en
del af den historiske udvikling.
Peter Frederiksen
Marts 2019