18 Kapitel 1
lige afgrøder og måder at opdrætte husdyrhold på. Mennesket udviklede sig
fortsat i tæt sammenhæng med naturen.
Afgørende nyt var det, at man dyrkede og opbevarede forråd til den del
af året, hvor man ikke kunne høste, men også som nødlager i tilfælde af, at en
høst skulle slå fejl. Der blev indført en arbejdsdeling, hvor nogle tog sig af madproduktionen,
og andre stod for organiseringen af produktionen. Byens indbyggere
blev opdelt i forskellige lag, og der tales om et klassedelt samfund,
hvor nogle indbyggere bestemte mere end andre. Landbrugsrevolutionen
medførte
på den måde også en social revolution.
De enkelte samfund udviklede særlige kulturer. Her støder vi på et andet
af historiefagets centrale begreber – ordet kultur (se fokuspunkt s. 19).
De kulturer, der opstod, var præget af de nye levevilkår og nye muligheder
for produktion, fordi naturgrundlaget tillod det. I de frodige deltaområder,
hvor vandet steg, kunne man dyrke jorden mere intensivt og måske høste to
gange om året. Der var med andre ord et samspil mellem mennesker, natur,
kultur og samfund.
De tidlige civilisationer
Landbrugsrevolutionen med de nye produktionsformer og senere udviklingen
af metaller omkring 6500 f.v.t. banede vejen for højkulturer, hvor mange
mennesker boede forholdsvis tæt, og man begyndte at få egentlige storbyer
med handel, faste statsformer samt et præsteskab, som fik en stor indflydelse.
I Asien, Mellemøsten og Egypten opstod der omkring 3000-4000 år f.v.t civilisationer
(bysamfund) langs floderne, som fik stor betydning for udviklingen.
Særligt de flodkulturer, der opstod i Mesopotamien og i Egypten, fik stor
betydning for udviklingen i Europa. Disse kulturer havde et udviklet landbrug
og stærke stater med konger og præsteskab i spidsen. Kendetegnende for disse
u Oldtidens handelsveje med
angivelse af de ældste landbrugskulturer.
Floder
Euroasiatiske handelsveje
Ældste landbrugs- og bykulturer
Mesopotamien
Egypten
Indien
Kina