12 Indledning
LÆREPLANERNE 2017
Vores verdenshistorie tager afsæt i historiefagets læreplaner fra 2017. Et centralt
aspekt i historieundervisningen er at beskæftige sig med brud og kontinuitet
over tid. Derfor er dette også ét af de centrale faglige mål for faget, hvor
eleverne skal kunne „redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder
i Danmarks, Europas og verdens historie“. Der er desuden på stx både i 1. g
(sammen med dansk) og i 3. g obligatoriske forløb med sigte på at skabe hhv.
„et grundlæggende overblik“ og „kronologisk sammenhæng med fokus på
brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper“. Også på hf, hvor historie indgår
i kultur- og samfundsfaggruppen, stilles der krav om, at faget beskæftiger
sig med „nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag“. Ligeledes
lægges der i læreplanen for hhx vægt på, at eleverne skal kunne „demonstrere
indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca.
500 år“.
Vores verdenshistorie retter sit overordnede sigte mod at give eleverne indsigt
i historiske brud, kontinuiteter og udvikling. I denne bestræbelse støder
vi på et andet af læreplanens og dermed fagets centrale begreber: periodisering.
Opdelingen af fortiden i perioder er naturligvis en konstruktion, der skal
gøre det nemmere for læseren at forstå sammenhænge inden for en given
tidsperiode. Men periodisering er vanskelig, fordi noget altid fortsætter, selv
om andet skifter, og diskussionen om periodisering er derfor en diskussion
om både brud og kontinuitet i historie. Sagt med andre ord er periodiseringer
af fortiden et subjektivt valg, som historieskriveren træffer, hvilket ofte vil
være præget af historieskriverens historiesyn. Der vil igennem denne bog
være nedslag om netop periodisering, hvor vi skal undersøge, hvilke typer
brud der lægges vægt på i bogens periodiseringer (bogens kapitler): Er der
tale om politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle brud? Eller noget helt
andet?
Læreplanens centrale kernestofpunkter er en rød tråd gennem Vores
Verdenshistorie. Her er der særligt lagt vægt på samspillet mellem mennesker
(levevilkår, familieforhold, forhold mellem kønnene etc.), natur (geografiske
forhold, klima, naturforhold etc.), kultur (litteratur, arkitektur, malerkunst,
tænkemåde etc.) og samfund (styreformer, magtstrukturer, produktionsforhold,
politik etc.). Vi kan ved at belyse dette samspil nå til en forståelse af de
mest centrale kernestofområder, der fremgår af læreplanen:
Kernestoffet er:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie