10 Indledning
HISTORIE – VALG OG FRAVALG
At skrive en verdenshistorie i tre bind er lidt af en opgave, for hvad skal med,
og hvad skal udelades? I historieforskning taler man om, at enhver generation
skriver sin egen historie. Det betyder, at de spørgsmål, vi stiller til fortiden, er
bestemt af den tid, vi selv lever i. Med andre ord kan den samme historiske
begivenhed eller historiske periode fremstå ganske forskelligt, alt efter hvilken
tid den er beskrevet i. Den historiske sandhed som en klar og entydig størrelse
findes altså ikke.
Vores verdenshistorie er et bud på den nuværende elevgenerations verdenshistorie
med alle de fravalg og vinkler, som en forfatter vælger. En anden forfatter
vil måske lægge vægt på andre temaer og tolke kilderne anderledes end
det, som er gjort i denne bog. Når det er sagt, så er der blandt danske historikere
og historielærere en relativt høj grad af enighed om fagets helt centrale
dele.
Jeg har tidligere skrevet undervisningsbøger om bl.a. den tyske besættelse
af Danmark 1940-45 og om nazismen. Her blev jeg af ældre modstandsfolk,
men også af ældre faghistorikere, kaldt „den unge historiker“. Jeg var i begyndelsen
af 30’erne, men hvad ligger der i at bruge en betegnelse som „den unge
historiker“? Det var ikke positivt ment, skal jeg skynde mig at sige, vel snarere
tværtimod. I denne sammenhæng var det entydigt en kritik, og som om jeg
ikke vidste bedre. Det handlede ikke om, at der var fejl i bøgerne, men at jeg
vægtede fortiden anderledes. Fx er titlen på min bog om nazismen Det tredje
Rige – Fællesskab og forbrydelse. At jeg kunne fremhæve, at der også i det nazistiske
samfund var et fællesskab, og at klasseskel til en vis grad blev udvisket i de
nazistiske ungdomsorganisationer, det var for galt. Nazisterne var forbrydere,
hvilket jeg på ingen måde heller lagde skjul på. Men at der også, trods alt, var
positive elementer i nazismen, som gjorde det forståeligt, at nogle blev tiltrukket
af ideologien, mente mange ikke skulle med i en undervisningsbog.
Denne historie understreger, at vi er produkter af vores tid, og at jeg som
historiker født ca. 20 år efter Anden Verdenskrigs afslutning ser tingene anderledes,
end hvis jeg var født 20 år før. Og i fremtiden vil historien igen blive
skrevet med nye vinkler.
Subjektiv historieskrivning
Kigger vi for en kort stund længere ind i historikerens arbejdsværelse, kan vi
se nærmere på arbejdsprocessen. Hvordan bliver en historiebog til? Det kan
give dig nogle ideer til, hvordan du selv kan arbejde, når du skal skrive opgaver
som fx dansk-historie-opgaven (DHO), studieretningsopgaven (SRO)
og studieretningsprojektet (SRP).
Naturligvis arbejder ikke alle ens. Vi har alle vores arbejdsrutiner, som
er udviklet gennem en årrække. Men fælles for alle, der skriver en undervisningsbog
til historie, er, at man begynder med at orientere sig i, hvad andre