N
FOKUSPUNKT
Statsdannelse
Den franske konge Ludvig den 14. er blandt andet berømt for udtalelsen ”l’état, c’est moi”,
”staten, det er mig”. Det er et godt billede på selvforståelsen hos den enevældige kongemagt,
selv om det ikke var en dækkende beskrivelse af enevældens statsmagt (og selv om Ludvig den
14. næppe nogensinde brugte udtrykket selv). Udviklingen af den enevældige kongemagt i 1600-
tallet lagde nemlig et vigtigt fundament for dannelsen af den moderne statsmagt, som vi kender
den i dag.
At have en konge var i 1600-tallet ikke noget nyt. Det havde man kendt siden antikken. Et
problem var dog, hvad der skulle ske, når kongen døde. Gik magten i arv? Kunne stormænd få
indflydelse på arvingen eller måske tage magten selv? Det var en evig kilde til magtkampe og
ustabilitet. En sikker arvefølge var én måde at skabe stabilitet og sikre regeringens fortsættelse
på. En anden vigtig kilde var det voksende embedsapparat – bureaukratiet (af fransk: bureau,
”kontor” og græsk: krati, ”styre”).
Som vi så i forrige kapitel, medførte kolonihandlen et behov for flere embedsmænd til at
overvåge og organisere handlen. En anden betydningsfuld udvikling var de mange krige i 1500-
og 1600-tallet. Krige førte til militær oprustning, som styrkede kongen militært, og efterhånden
var det kun kongemagten – det vil sige staten – der havde lov til at udruste bevæbnede mænd.
Militær er dyrt, så for at kunne finansiere krigene måtte kongerne opkræve flere skatter. Skatteopkrævning
kræver embedsmænd til at udføre den og til at holde styr på, hvem der betaler. Og
embedsmændene måtte indsamle viden om landets borgere og ressourcer for at kunne arbejde
effektivt. På den måde voksede både staten og statens interesse for samfundet. Kort sagt var krige
en vigtig forudsætning for udviklingen af statsmagten. Den amerikanske sociolog Charles Tilly
har formuleret det på denne måde: War made the state and the state made war.
I de protestantiske lande var det en medvirkende årsag til styrkelsen af staten, at kongemagten
efter reformationen kunne overtage store dele af det gods, som kirken havde været i besiddelse
af. I Danmark drejede det sig om hele 40 procent af landets jord.
Opgave:
1) Tegn et flow-diagram (figur, der med ord og pile viser relationer mellem begreber) som forklarer,
hvad der førte til dannelsen af den moderne statsmagt.
2) Overvej, på hvilke måder den tidlige moderne statsmagt under enevælden minder om og adskiller
sig fra vores moderne stat.
Kilder: Tilly, Charles (red.) (1975) The Formation of national States in Western Europe, Princeton: Princeton University Press.
66 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft