INDLEDNING
I dag tager vi for givet, at alle mennesker har de samme rettigheder, og at
alle er lige for loven, dvs. der ikke er forskel på, om du er mand eller kvinde,
dreng eller pige, sort eller hvid, rig eller fattig. Der er naturligvis diskussion
om lønforskelle og andre forhold mellem mænd og kvinder, og ikke alle sociale
grupper har ens levevilkår. Men i det store hele lever vi i dag med visheden
om, at vi har de samme basale rettigheder.
Sådan var det ikke, før vi fik menneskerettighedserklæringen, som er en
del af den franske revolution i 1789. Okay, det var ikke sådan, at alt blev lavet
om fra den ene dag til den anden. Der var for eksempel fortsat slaveri et
stykke tid endnu, og den sorte befolkning i USA levede stadig frem til
1950’erne med raceadskillelse. Kvinder fik de fleste steder først valgret i det
20. århundrede. Men den moderne verden, som vi i dag er en del af, bygger i
høj grad på den udvikling, der skete i perioden 1650-1850.
I 1700-tallet levede mennesker i Europa fortsat på landet og dyrkede jorden.
De store byer var ikke rigtig begyndt at skyde op for alvor, og London
var Europas største by med cirka en halv million indbyggere. Men i midten
af 1700-tallet begyndte den industrielle revolution, der for alvor var med til
at ændre ikke kun England, men også resten af verden. Nu blev produktionen
mekaniseret, og mange mennesker begyndte at få arbejde på fabrikkerne
inde i byerne, der derfor voksede markant. I 1900 boede der over seks
millioner mennesker i London.
Perioden, vi nu skal se på, har betydning for den måde, du og jeg oplever
vores verden på, og vi skal se på, hvad der gjorde det muligt på så relativt
kort tid at ændre på vores helt grundlæggende strukturer i samfundet, og
hvordan vi ser os selv som mennesker.
Jean-Pierre Houël, Stormen
på Bastillen, 14. juli 1789.
64 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft