På grund af valgreglerne til den lovgivende forsamling var det de velstillede
inden for borgerskabet, der fik mest glæde af revolutionen og ophævelsen
af standsprivilegierne. Revolutionen fik dog også støtte fra bønderne,
fordi man afskaffede tiendebetalingen til kirken og de feudale forpligtelser
over for godsejerne.
Kongen, der blev ført til Paris, så man kunne holde øje med ham, erklærede,
at han støttede revolutionen. Han mistede dog sin troværdighed, da
han sammen med sin familie i 1791 forsøgte at flygte ud af landet. I 1793 blev
kongen sat i forbindelse med Østrig og Preussens ønsker om at genindføre
enevælden i Frankrig, og kongen blev fængslet og senere henrettet.
Borgerkrig og militærdiktatur, 1793-1814
De franske friheds- og lighedsidealer vakte begejstring mange steder rundtom
i Europa, men også forfærdelse blandt mange fyrster og adelige, der
med god grund kunne mærke, at der blæste nye vinde ind over Europa. Også
den katolske kirke så med forfærdelse på, hvordan revolutionen udviklede
sig. Ikke mindst Nationalforsamlingens vedtagelse af nationalisering af al
kirkejord, afskaffelsen af tiendebetaling, og at præsterne skulle aflægge troskabsed
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 103
over for det nye styre.
Dronning Marie Antoinette
føres til sin henrettelse 16. oktober
1793. Maleri af Willliam
Hamilton, 1794. Hvilken tendens
udtrykker billedet? Inddrag
evt. fokuspunktet på s. 161.