Kilde 32
Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder
Under henvisning til uvidenhed, forglemmelse eller
ringeagt for kvindens rettigheder som de eneste årsager
til de almene ulykker og styrets forfald, har vi
besluttet at redegøre for kvindens naturlige, umistelige
og hellige rettigheder i en højtidelig erklæring
…
1. Kvinden fødes fri og har de samme rettigheder som
manden …
2. Formålet med enhver politisk sammenslutning er
at sikre kvindens og mandens naturlige og umistelige
rettigheder …
6. Loven skal være udtryk for almen vilje; alle de
mandlige og kvindelige borgere skal personligt eller
gennem repræsentanter udforme den; og den skal
være den samme for alle: Da mandlige og kvindelige
borgere er lige set med lovens øjne, skal de også have
lige adgang til de former for værdighed, embeder og
100 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
offentlige stillinger, som de har kapacitet til og der
skal ikke være anden forskel end den deres evner og
talent betinger. …
10. Ingen skal være bekymret for selv sine mest fun -
damentale meninger; kvinden kan gå til skafottet;
derfor skal hun også have ret til at gå på talerstolen,
når hendes udtalelser ikke forstyrrer den offentlige
orden fastsat af loven.
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem har skrevet kilden og hvornår?
2) Sammenlign kvindeerklæringen med den almindelige
menneskerettighedserklæring.
3) Hvordan kan vi bruge teksten til at belyse de franske
kvinders stilling i det franske samfund?
4) Opstil ud fra kilden en problemstilling, der belyser
kvindens stilling i det franske samfund.
Marie-Olympe de Gouges (1748-1793) præsenterer sin erklæring
til kongeparret som forestillet i en samtidig fransk skitse.
Klagebrevene blev kopieret og cirkulerede
blandt borgerskabets kvinder og bidrog til at skabe
en offentlig debat om kvindernes rolle i samfundet.
Marie-Olympe de Gouges (1748-1793) blev
som 17-årig gift med en langt ældre mand, der
døde efter kort tids ægteskab. Som ung enke flyttede
hun til Paris og mødte en velhavende mand,
der sikrede hende økonomisk, og hun begyndte at
skrive, blandt andet om kvinders rettigheder.
Mest berømt blev hendes modsvar til Menneskerettighedserklæringen,
som hun kritiserede for
ikke at inddrage kvinderne. I 1791 udgav de Gouges
sin egen menneskerettighedserklæring med
titlen Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne
(Erklæring om kvindens og borgerindens
rettigheder) (kilde 32). En titel, der over for den
franske Menneskerettighedserklæring, Déclaration
des Droits de l’Homme et du Citoyen (Erklæringen
om menneskets og borgerens rettigheder)
satte klart fokus på ligheden mellem kønnene.