Stænderforsamlingens møde i Grands Salles des Menus-Plaisirs i Versailles, 5. maj 1789. Ukendt kunstner, 1885.
Optællingsmetoden var afgørende for resultatet af afstemningerne på
stænderforsamlingen og blev en afgørende styrkeprøve mellem tredjestand
og de privilegerede stænder.
Synspunkterne stod hårdt mod hårdt, og den 17. juni 1789 tog tredjestand
konsekvensen og udråbte sig selv til ”Nationalforsamling”, der repræsenterede
”det franske folk”. De aflagde højtideligt en ed på, at de ville holde
sammen, til de havde udarbejdet en forfatning, det vil sige en grundlov,
der satte grænser for kongens magt og ændrede det franske samfund. Samtidig
opfordrede tredjestand delegerede fra de andre stænder til at tilslutte
sig Nationalforsamlingen.
Stormen på Bastillen
Kongen samlede sine tropper omkring Paris og truede med at sætte ind mod
den selvudnævnte Nationalforsamling. Det førte til uro, og den 14. juli 1789
stormede borgerne Bastille-fæstningen, der lå som et symbol på enevældens
undertrykkelse af befolkningen. Med stormen på Bastillen fik borgerne
adgang til våben.
Overalt i Frankrig efterlignede bønderne stormen på Bastillen. De rettede
deres utilfredshed mod godsejerne og krævede, at deres privilegier blev
fjernet.
96 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft