Forfatningen var moderne og byggede på de europæiske tænkere, der i
Europa talte imod enevælden. Magten lå hos folket, der skulle vælge deres repræsentanter
92 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
til Kongressen, og det politiske system var bygget op om principperne
udtrykt af den franske filosof Charles Montesquieu (1689-1755), der
i sin bog Om Lovenes Ånd fra 1748 definerede den moderne demokratiske stat.
Montesquieu talte om, at der i en stat burde være tre myndigheder, der
arbejdede uafhængigt af hinanden: en lovgivende, en udøvende og en dømmende
magt. Det er blevet kaldt magtens tredeling og blev kernen i de moderne
demokratier og er i dag et bærende element i demokratiske samfund.
Tekst 29 er et uddrag af Montesquieus bog fra 1748.
Den udøvende magt lå hos præsidenten, den lovgivende hos Kongressen,
og den dømmende magt hos domstolene, hvor Højesteret var den øverste
myndighed. Selv om forfatningen var moderne, accepterede den ikke
stemmeret til kvinder, og slaveriet i sydstaterne blev fastholdt.
George Washington, der havde stået i spidsen for kolonisterne i kampen
mod englænderne, blev valgt som USA’s første præsident.
George Washington
(1738-1799).
Kilde 29
Om Lovenes Ånd
En borgers politiske frihed er den sindsro, der stammer
fra den overbevisning, enhver har om sin sikkerhed;
og for at man kan have denne frihed, må rege -
ringsformen være af en sådan art, at en borger ikke
behøver at frygte en anden borger.
Når den lovgivende og den udøvende myndighed
er samlet hos samme person eller i det samme korps
af embedsmænd, er der ingen frihed, for så kan man
frygte, at den samme monark eller det samme råd,
som indfører tyranniske love, udfører dem tyrannisk.
Der er heller ingen frihed, hvis den dømmende
myndighed ikke er adskilt fra den lovgivende og den
udøvende. Hvis den dømmende myndighed faldt
sammen med den lovgivende, ville magten over borgernes
liv og frihed være vilkårlig, for dommeren ville
være lovgiver. Hvis den var forenet med den udøvende
myndighed, ville dommeren kunne få styrke til at
undertrykke.
Alt ville være tabt, hvis den samme mand eller
den samme forsamling af fremstående mænd, enten
fra adelen eller fra folket, beherskede de tre myndighedsområder:
at give love, at udføre de offentlige
beslutninger og at dømme angående forbrydelser
og private stridigheder.
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem har skrevet kilden og hvornår?
2) På hvilke måde kan du se, at kilden er skrevet i oplysningstiden?
3) Opstil en problemstilling, der belyser magtens tredeling
og dens betydning for den moderne stat.