
Kvindens stilling
Som vi har set det igennem historien, har manden været den dominerende i
samfundet og i familien. Sådan var det også i de amerikanske kolonier. Der var
dog for mange nybyggeres vedkommende en tendens til, at familien holdt
sammen, og forholdet mellem mand og kvinde i familien var mere ligeværdigt.
Også de forskellige kolonier imellem var der sociale og kulturelle forskelle,
hvor kvinden i højere grad var underlagt manden i det konservative
syd, og med en højere grad af frihed og lighed i middelklassefamilierne i nord.
Vi kender til flere kvinder, der spillede en aktiv rolle i kampen for uafhængighed.
En af dem var Abigail Adams (1744-1818), der var gift med den
senere præsident John Adams, som hun skrev et brev til den 31. marts 1776.
Abigails brev er et personligt brev til hendes mand, der var med i udarbejdelsen
af uafhængighedserklæringen, og vidner således om en tidlig bevidsthed
om ligestilling mellem kønnene (kilde 28).
Abigail Adams (1744-
1818). Portrætteret af John
Sartain.
Kilde 28
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 89
Abigail Adams’ brev om kvindernes ret
I long to hear that you have declared an independen -
cy. And, by the way, in the new code of laws which I
suppose it will be necessary for you to make, I desire
you would remember the ladies and be more generous
and favorable to them than your ancestors. Do
not put such unlimited power into the hands of the
husbands. Remember, all men would be tyrants if
they could. If particular care and attention is not paid
to the ladies, we are determined to foment a rebel -
lion, and will not hold ourselves bound by any laws in
which we have no voice or representation.
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem står bag kilden og hvornår er den skrevet?
2) Hvad er Abigails budskab til sin mand?
3) Hvordan kan vi bruge brevet som historisk kilde til at belyse
kvindens stilling forud for koloniernes uafhængighed?
4) Opstil selv en problemstilling, der belyser kvindens stilling
i det amerikanske samfund.
Kvinderne blev dog ikke nævnt i uafhængighedserklæringen, som Abigail
Adams ønskede det. Erklæringens budskab om, at ”alle mennesker er født
lige”, gjaldt kun hvide mænd. Kvinders stemmeret blev overladt til de enkelte
nye stater, og her valgte staten New Jersey at give kvinderne stemmeret i
1776, men den rettighed blev trukket tilbage i 1807. Disse tidlige skridt er de
første i kvindernes frigørelse fra det mandsdominerede samfund. Først i
slutningen af 1800-tallet begyndte kvinderne langsomt at få stemmeret i de
amerikanske stater.
Uafhængighedserklæringens krav om frihed og lighed gjaldt heller ikke
for slaver. Da kampen mod slaveriet tog til i begyndelsen af 1800-tallet, gik
mange kvinder fortrinsvis i de nordlige stater ind i de såkaldte abolitionistforeninger
(af det engelske abolition, der betyder afskaffelse eller ophævelse),
hvor de kæmpede for afskaffelse af slaveriet. De hvide kvinder holdt ta