
Kilde 26
Boston Tea Party 16.
december 1773. Tegning fra
1789.
Efter en tid med debat i England om, hvordan man skulle håndtere problemerne
med kolonierne, offentliggjorde den engelske konge, George III
(1738-1820), en bekendtgørelse 23. august 1775 (kilde 26).
Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør
Eftersom mange af vores undersåtter i forskellige
dele af vore kolonier og plantager i Nordamerika er
vildledte af farlige og ondsindede mænd og glemmer
den troskab, de skylder den magt, som har beskyttet
og støttet dem; efter at en række uroskabende handlinger
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 87
har brudt den offentlige fred, obstrueret retmæssig
handel og undertrykt vore loyale undersåtter,
som har udført denne; efter at de ubetinget har
hengivet sig til et åbenlyst og svoret oprør ved at or -
ganisere sig på en fjendtlig måde for at modarbejde
lovens udførelse og ved forræderisk at forberede,
beordre og påbegynde krig imod os; og eftersom der
er grund til at tro, at et sådant oprør er blevet frem -
met og opmuntret af forræderiske brevvekslinger,
råd og en række onde og desperate personager inden
for dette rige … Med hjælp fra og rådgivet af
Gehejmerådet kongens nærmeste rådgivere udstedes
vores kongelige bekendtgørelse, som hermed
erklærer, at ikke blot vore embedsmænd, civile såvel
som militære, er pålagt at yde deres ypperste for at
undertrykke dette oprør og bringe forræderne for
en dommer, men at alle undersåtter i dette rige og de
kolonier, der hertil hører, er pålagt af loven at hjælpe
med at undertrykke et sådant oprør og at afsløre og
offentliggøre alle forræderiske konspirationer og angreb
imod os, vores krone og værdighed … og til
dette formål befaler vi dem til at videregive til vores
væsentligste ministre, eller anden passende embedsmand,
retmæssig og udtømmende information om
alle personer, som afsløres i at være i kontakt med,
eller på nogen som helst anden vis hjælper eller bi -
står, de personer, som nu er i åben væbnet konflikt
og oprør mod vores myndighed, i en hvilken som
helst af vore kolonier eller plantager i Nordamerika,
for at give forfattere af, fortalere for og anstiftere til
sådanne forræderiske planer deres velfortjente
straf..
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem har skrevet kilden og hvornår?
2) Hvordan fremstiller kongen henholdsvis englænderne
og kolonisterne?
3) Foretag en diskursanalyse af kilden ud fra fokuspunktet
på side 226.
4) Opstil en problemstilling, der belyser forholdet mellem
kolonierne og England – brug kilden til at besvare problemstillingen