De økonomiske værdier bliver
skabt i produktionssfæren,
hvor kapitalisterne ejer
resultatet og betaler løn til de
ansatte.
Den kraftige befolkningstilvækst betød, at England fra 1830’erne ikke
længere kunne brødføde sig selv. Danmark oplevede i denne periode, at eksporten
af landbrugsvarer til England eksploderede: Det fik afgørende betydning
for industrialiseringen i Danmark, idet den øgede landbrugseksport
førte kapital til Danmark, der blev omsat i stigende efterspørgsel efter nye
typer landbrugsredskaber, der kunne frembringe et mere effektivt landbrug.
Den første industri i Danmark blev til, fordi landbruget efterspurgte
redskaber, der blev fremstillet på fabrikkerne.
Fra midten af 1800-tallet begyndte den industrialisering, der var startet i
England, at brede sig til det europæiske kontinent. Det blev dog mest udbredt
i den nordvestlige del, hvorimod det sydlige og østlige Europa fastholdt
Byudviklingen i udvalgte byer (tusinder)
Liverpool Manchester Birmingham London
1801 82 75 71 600
1851 376 303 233 2.000
Kilde: Jensen og Kledal, side 117, 1971.
82 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
den dominerende landbrugsstruktur. I denne
periode skete der en industrialisering af Amerika
og Rusland – og Japan, der blev det første
land uden for den europæiske kulturkreds, som
oplevede en industrialisering.
Lidt forenklet – og med Kina som undtagelse –
kan man sige, at de lande, som gennemløb en industriel
udvikling i 1800-tallet, er de lande, som i
dag dominerer verdensøkonomien, og hvor levestandarden
ligger langt højere end i de lande,
hvor industrialiseringen først kom senere eller
helt udeblev.
Industrialiseringens virkninger
Vi benytter som regel begrebet revolution om en
hurtig omvæltning, hvilket der ikke var tale om i
Kapitalismen og det liberale demokrati
stat
sociale
lag
kapitalister
arbejdere
Staten er delt i en lovgivende, en udøvende
og en dømmende magt. Den
lovgivende og den udøvende magt
vælges af befolkningen.
Befolkningen er delt i forskellige
sociale lag med forskellige
interesser. De forskellige
sociale lag kommunikerer
indbyrdes og har organisationsfrihed.
Befolkningsudvikling i England og Wales
Kilde: Jensen og Kledal, side 117, 1971.
Befolkning i mill.
1700 5-6
1750 6-6,5
1801 8,8
1851 17,9
1901 32,5