Transport
Behov for jern var direkte affødt af ønsket om flere maskiner, og i sidste
halvdel af 1700-tallet vandt jernproduktionen frem. Jern blev udvundet af
jernmalm i højovne med meget høje temperaturer. Til at begynde med brugte
man træ til at varme ovnene op, men da der næsten ikke var noget skov
tilbage i England, kunne det ikke fortsætte. I slutningen af 1700-tallet lærte
man at bruge koks af stenkul som brændsel, hvilket gav højere varme og en
bedre kvalitet af jern. Det satte gang i omfanget af produktionen af billigt
jern og stål. Omkring 1750 producerede man cirka 50.000 tons jern, hundrede
år senere i 1850 var produktionen steget til 2,25 millioner tons. I samme
periode blev kulproduktionen tidoblet.
Udviklingen af jernproduktionen og opfindelsen af en effektiv dampmaskine
gjorde industriproduktionen effektiv. England havde nydt godt af
handlen, der foregik ved hjælp af den billige søtransport, derimod stødte
man nu på begrænsninger inden for transporten over land, så man kunne få
råvarerne fra havnene til fabrikkerne og de masseproducerede varer fragtet
til byerne.
Inspirationen kom fra kulproduktionen, hvor man transporterede den
tunge kul fra minerne til fabrikkerne ved hjælp af hestetrukne vogne på
skinner. Den første jernebanestrækning i 1829 blev anlagt mellem de store
jernminer omkring Manchester og den store havn for atlanterhavshandlen i
Liverpool.
Herfra tog udviklingen fart, og snart skød der jernbaner op overalt i England,
ti år efter den første jernbane var der anlagt over 2.000 kilometer jernbanestrækning.
76 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
Udviklingen af jernbanenettet er tæt forbundet med
1800-tallets industrialisering, ikke kun i England, men også i Nordamerika
og det øvrige Europa.
Dampdrevet trykkepresse.
England 1820’erne.