N
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 71
FOKUSPUNKT
Magt
Magt er et af de centrale begreber i faget historie. Som vi har set i dette kapitel, knytter magt sig
til styreformer og til statsdannelse, men magt kan også være eksempelvis i familien eller mellem
mennesker, hvor der eksisterer et afhængighedsforhold. For eksempel har en arbejdsgiver, der
betaler løn og bestemmer ansættelsesforhold, en magt over lønmodtagere, og i skolen har læreren
magt over eleverne.
Begrebet magt bruges på flere forskellige måder, men hvis vi skal forsøge at definere begrebet,
så betegner magt en persons eller en samfundsinstitutions evne til at sætte sin vilje igennem
eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse
på andres adfærd, uanset om dette tilsyneladende sker frivilligt eller ej. At have magt
kan derfor være forbundet med viljen og evnen til at anvende fysisk tvang, hvis dette er nødvendigt
for at sætte sin vilje igennem. Dette gælder såvel for den individuelle magt, som en bankrøver
udøver over for bankassistenten for at få sit bytte, som for den samfundsmæssige magt, en
regering udøver, når den for eksempel opkræver skatter eller sætter folk i fængsel som følge af
lovovertrædelser. Forskellen er naturligvis, at regeringens magt og eventuelle voldsanvendelse
er legal, institutionaliseret (regelbunden) og i et demokrati normalt også legitim, dvs. moralsk
berettiget, mens bankrøverens voldsanvendelse er illegal, vilkårlig og normalt også illegitim.
Arkitekturen kan helt konkret udtrykke magtens ønsker og krav til dem, der er underlagt
magten. Det ses for eksempel med Versailles-slottet uden for Paris. Dette var det enevældige
Frankrigs magtcentrum, hvor den almindelige befolkning naturligvis ikke havde adgang. Stilarten
hedder barok og afspejler med sin symmetri og sine akser, sine kæmpefacader og afbrudte
fremspring af klassiske søjler den enevældige konges magt. På den måde får arkitekturen den
funktion at kaste glans over kongemagten, der skulle udstråle pragt.
Opgave:
1) Beskriv Versailles ud fra billedet side 69
2) På hvilken måde symboliserer slottet den enevældige konges magt?
3) Overvej, hvordan magthierarkier kommer til udtryk i andre historiske eller nutidige bygninger.
For eksempel et slot, en kirke eller en skole, du kender – eller dit eget hjem?