Livet ved hoffet
Kongen omgav sig med en overdådig pragt og rigdom, der først og fremmest
kom til udtryk gennem hoflivet på pragtslottet i Versailles uden for Paris.
Versailles-slottet med sin 560 meter lange facade er i sig selv imponerende
og understøtter al den pomp og pragt, som omgav solkongen. Her
blev der holdt overdådige fester, og her udførte hoffets mere end 10.000 ansatte
deres arbejde efter nøje, fastlagte regler. Man regner med, at cirka 60
procent af Frankrigs skatteindtægter blev brugt til at holde hoffet i gang. I
sine erindringer fra 1740 skriver Louis de Rouroys (se også kilde 21) om kongens
Kilde 22
Louis de Rouroys om kongens morgenkur
Klokken otte blev kongen vækket af den jourhavende
første kammertjener, den eneste, der sov i hans værelse,
og som da var påklædt. Livlægen, livkirurgen
og hans amme, så længe hun levede, trådte samtidig
ind. Hun gik hen og kyssede ham, de andre gned ham
og skiftede ofte hans skjorte, da han var tilbøjelig til
at svede. Et kvarter over kaldte man overkammerherren
ind, i hans fraværelse den første tjenstgørende
kammerherre, sammen med dem det første hold.
En af disse to slog gardinet til side, som igen var ble -
vet trukket for, og rakte vievandet fra vievandskarret
ved sengens hovedgærde. Disse herrer blev der et
øjeblik, og det kunne benyttes til at tale til kongen,
hvis de havde noget at sige ham eller bede ham om,
og i så fald fjernede de andre sig. Den, som havde
trukket gardinet fra og rakt vievandet, rakte også
messebogen, hvorpå alle gik ind i statsrådssalen. Når
denne ganske korte messe var sagt, kaldte kongen;
de kom atter ind. Den samme gav ham hans slåbrok,
og imidlertid kom det næste hold ind; få øjeblikke ef -
70 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
ter dette tjenstgørende personale; straks efter alt,
hvad der var af fornemme folk, så hele resten, som
fandt kongen i færd med at tage sko på; idet han gjor -
de næsten alting selv, behændigt og yndefuldt. Man
så ham barbere sig hver anden dag, og han havde en
ganske lille kort paryk, og han viste sig aldrig anderle -
des for publikum, ikke engang i sengen de dage, han
tog imod. Ofte talte han om jagt, og somme tider et
ord til en eller anden. Intet toiletbord var inden for
hans rækkevidde, man holdt blot et spejl op for ham.
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem har skrevet kilden og hvornår?
2) Ud fra hvilken position taler kildens forfatter og er der
en tendens i kilden?
3) Hvordan kan kilden bruges til at belyse den franske
enevælde?
4) Opstil selv ud fra kilden en problemstilling, der belyser
den franske enevælde.
morgenkur (kilde 22).
For at finansiere hoffet, den store administration og hæren blev skatterne
sat i vejret. Da adlen og kirken var fritaget for at betale skat, var det den såkaldte
tredje stand, bønderne og borgerne, der måtte betale. Størstedelen af
befolkningen tilhørte den fattige bondebefolkning, der var afhængig af
godsejerne, som ejede jorden. Produktionsapparatet var statisk og ineffektivt,
og det var derfor vanskeligt at tvinge flere skatter ud af befolkningen,
fordi Frankrig i perioden 1600-1750 oplevede en økonomisk stagnation. Det
førte til en protektionistisk handelspolitik, hvor staten forsøgte at ekspor