Korrelation og kausalitet
At ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden, bet yder ikke nødvendigvis, at
der er en sammenhæng imellem dem. Det er derfor vigtigt at skel ne mellem korrelation
(samvariation) og egentlig kausalitet (årsagssammenhæng).
Når to variable stiger og falder på samme tid, taler man om kor relation
eller samvariation.
Det kan skyldes, at ændringen i den ene variabel er årsag til ændringen i den anden (i så fald
er der tale om kausalitet eller årsagssammenhæng), men det behøver ikke at være tilfældet.
Hvis der forekommer samvariation mellem to variable, uden at de har noget med hinanden
at gøre, kan det give anledning til misforståelser. Hvis fødselstallet i Danmark falder, samtidig
med at der bliver observeret færre storke, kan det næppe ses som bevis på, at storken
kommer med børnene! En sammenhæng, der fører til fejlagtige konklusioner, kaldes for
spuriøs: Enten er variablenes udsving tilfældige, eller også påvirkes de begge af en tredje,
intervenerende variabel. For eksempel fører urbaniseringen (at folk flytter fra land til by)
til færre fødsler (folk i byen får færre børn end folk på landet), og i byerne er der også færre
storke, end der er på landet. Der var med andre ord en interven erende variabel bag fødselstallet
i form af urbanisering – ikke storke. >>
28 Metodebogen
at kunne argumentere for, at man har fundet en uafhængig variabel, der
påvirker den afhængige variabel. Men det er også altid nødven
digt at
gøre sig overvejelser om, hvorvidt der også kan være andre mulige forklaringer
end netop dén uafhængige variabel, som man vælger at undersøge.
Hvis en variabel udefra påvirker ens undersøgelse, så angiver man
den som ’z’ og kalder den en intervenerende variabel. I vores tilfælde
kunne intervenerende variable, der forklarer danske unges alkoholforbrug,
være en høj SU, en svag afholdsbevægelse og meget mere.
Intervenerende
variabel: En variabel
udefra, som man ikke
har undersøgt, men som
påvirker undersøgelsen
og reelt er uafhængig
variabel.