tale om en egentlig problemformulering kræver det, at man lægger op
til at forstå og forklare, hvorfor noget er, som det er, og eve ntuelt finde
løsninger. En problemformulering skrives som et spørgsmål, og problemformuleringen
er god, hvis den vækker undren, og hvis man skal
bruge samfundsfaglig viden og metode til at besvare den. Ofte er „hvorfor“
eller „hvordan“-spørgsmål bedst, fordi de lægger op til undersøgelser
og forklaringer, der ikke kan lukkes med et ja- eller nej-svar.
Et eksempel:
Hvorfor har danske unge så højt et alkoholforbrug?
Spørgsmålet lægger op til en samfundsfaglig undersøgelse, men
måske vækker formuleringen ikke undren? Det kan vi til gengæld
skærpe ved at formulere det som et paradoks:
Hvorfor har danske unge så højt et alkoholforbrug, når et højt alkoholforbrug
er skadeligt?
For at kunne svare på det spørgsmål må vi påvise, at danske unge
faktisk har et højt alkoholforbrug, og dokumentere, at der er skadevirkninger
forbundet med det. Dernæst må vi ud i virkeligheden og
undersøge, hvilke forklaringer der kan gives på alkoholforbruget. Ved
de ikke, at det er skadeligt? Er de ligeglade? Er der noget helt andet på
spil? Endelig kunne vi vælge at diskutere mulige løsningsforslag. Om
noget er et samfundsproblem, og hvordan det eventuelt kan løses, vil
der dog ofte være politisk uenighed om. Det må du altid være bevidst
om, når du skal diskutere og vurdere løsningsforslag.
De forskellige afledte spørgsmål, vi lige har beskrevet, kan man også
formulere som underspørgsmål til problemformuleringen opstillet på
de taksonomiske niveauer (som nogle gange også kaldes „problemstillinger“):
Kapitel 1: Hvad er samfundsfag og samfundsfaglig metode? 19
Hvorfor har danske unge så højt et alkoholforbrug, når et højt alkoholforbrug
er skadeligt?
1. Hvor stort er danske unges alkoholforbrug, og hvilke skadevirkninger
har det på kort og på lang sigt? redegørelse
2. Hvad kan forklare danske unges høje alkoholforbrug? undersøgelse
3. Hvad kan der kan gøres for at reducere unges alkoholforbrug?
diskussion
Selv om det i diskussionen vil være oplagt at inddrage forskellige partipolitiske
eller ideologiske synspunkter (er det for eksempel statens opgave
at blande sig eller ej?), er det afgørende, at diskussionen tages på
Paradoks: En påstand,
som tilsyneladende er
selvmodsigende.