der gælder i samfundet, ligesom naturvidenskaberne beskriver naturlove.
Forholdet mellem begreber, modeller og teorier kan illustreres med
figur 1.5. Begreber er alle de konkrete fagbegreber, som vi i sa mfundsfag
bruger til betegne sociale, politiske, økonomiske og internationale
forhold. Modellerne illustrerer nogle sammenhænge og processer, for
eksempel pengestrømmene i et samfund (det økonomiske kredsløb)
eller partiers valg af politisk standpunkt (Molins model). Endelig er
teorier de mere grundlæggende og omfattende forklaringer på, hvordan
samfundet fungerer
og hænger sammen.
„Realismen“ er
for eksempel en teori
inden for international
politik, der forklarer,
hvorfor stater opfører
sig, som de gør.
Funktionalismen er
en sociologisk teori,
der blandt andet forklarer
samfundets
Figur 1.5. Begreber, modeller og teorier
Begreber
Modeller
Teorier
Note: Modellen er inspireret af Andrew Heywood (2013): Politics, s. 23.
inddeling i forskellige grupper. Og keynesianismen er en økonomisk
teori, der lægger vægt på efterspørgslens
betydning for samfundets
økonomiske udvikling.
Samfundsfag er dog ikke kun et teoretisk fag. Vi forholder os også til
virkeligheden i form af de data, som vi indsamler i samfundsfaglige
undersøgelser. Data kaldes også empiri (græsk: erfaring), og samfundsfag
er derfor både et teoretisk og et empirisk fag. Det afgørende i en
samfundsfaglig undersøgelse er, at begge dele er til stede, så vi kan se
og forklare generelle mønstre, men på grundlag af viden om virkeligheden
og ikke rene spekulationer. Den franske sociolog Pierre Bourdieu
formulerede det på denne måde: „Teori uden empiri er tom, empiri
uden teori er blind.“ Det kunne man også forklare på en anden
måde, hvis vi et øjeblik vender tilbage til eksemplet med skove: Man
ved ikke meget, hvis man kun kan tale om „begrebet skov“; vi skal faktisk
se skove i virkeligheden og forholde os til, hvor mange træer og af
hvilken slags de består af, hvis vi vil vide noget om skove. Men uden
begrebet „skov“ ville vi bare tælle løs uden at „kunne se skoven for
bare træer“!
Kapitel 1: Hvad er samfundsfag og samfundsfaglig metode? 17
Empiri: Erfaring, det vil
sige den viden (de data)
der er blevet indsamlet i
en undersøgelse.
Eksempler:
Magt, aktør, samfundsklasse, velfærd
Eksempler:
Det økonomiske kredsløb, Molins model
Eksempler:
Realisme, funktionalisme, keynesianisme