noget, som vi kan se konkrete eksempler på ude i virkeligheden. Der er
for eksempel forskel på at tale om en konkret skov og begrebet „skov“.
Begrebet skov fortæller noget generelt om det, vi kan se eksempler på
mange steder, nemlig et landområde af en vis størrelse bevokset med
træer af en vis højde. Man kan også sige, at vi med begreber kan se mønstre
i det, vi kan observere i samfundet. Det kan for eksempel være
mønstre i, hvordan børn påvirkes af deres forældre, hvordan vælgere
stemmer ved valg, eller hvordan velstand skabes og fordeles i et samfund.
Begreber kan bruges til at beskrive de observerede mønstre. Det
kan også være, at vi er i stand til at komme med forklaringer på de observerede
mønstre. En systematisk forklaring på noget af det, vi kan
observere
i virkeligheden, kaldes også for en teori, og inden for alle de
samfundsfaglige discipliner findes der forskellige teorier. Teorier er
mere omfattende end begreber, og ofte rummer en teori en række forskellige
begreber. Teorier kan være store og forklare meget (for eksempel:
hvordan fungerer politiske systemer?), eller de kan være små og
forklare et lille udsnit af virkeligheden (for eksempel: hvorfor stemmer
kvinder mere venstreorienteret end mænd?).
Kapitel 1: Hvad er samfundsfag og samfundsfaglig metode? 15
Margrethe Vestager (R)
Cand.polit.
Samfundsvidenskaberne
giver blandt andet indsigt
i, hvordan man kan påvirke
samfundsudviklingen,
og mange i magtfulde
positioner har en samfundsfaglig
uddannelse.
Er det et demokratisk problem
eller en nødvendig
professionalisering af
politik? Det er er der delte
meninger om. Billedet er
fra 2014. Hvor er de i
dag?
Holger K. Nielsen (SF)
Cand.mag.
(samfundsfag og dansk)
Brian Mikkelsen (K)
Cand.scient.pol.
Bjarne Corydon (S)
Cand.scient.pol. Lars Barfoed (K)
Cand.jur.
Lars Løkke Rasmussen (V)
Cand.jur.
Teori: En systematisk
forklaring på noget, vi
kan observere i virkeligheden.
En teori indeholder
en række begreber og
antagelser om virkeligheden.