trum, der kastede sit lys over befolkningen. Ludvig 14. så sig selv som konge
af Guds nåde, det vil sige udvalgt af Gud.
Den franske biskop Jacques Bénigne Bossuet (1627-1704) var hofprædikant
for Ludvig 14., og i 1670-1680 var han ansvarlig for opdragelsen af kongens
søn. I sin bog Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, der
udkom efter hans død i 1709, beskriver Bossuet, hvordan enevælden var
guddommeligt indstiftet (kilde 19).
Målet var at styrke kongemagten gennem centralisering og kontrol, og den
enevældige konge vedtog love, udskrev skatter, nedfældede domme og førte
krige, som det passede ham. Administrationen blev udbygget, og kongelige
embedsmænd kontrollerede landet. Mange embeder solgte kongen til rige,
loyale borgere, der støttede kongen.
Kongen ønskede et opgør med de franske huguenotter (protestanter),
der levede i Frankrig, således at landet også blev religiøst ensrettet. Kongen
beskyldte de knap en million huguenotter for at støtte Frankrigs fjender i de
krige, som landet førte mod de protestantiske England og Holland. Ludvig
14. ophævede derfor i 1685 religionsfriheden, og huguenotterne måtte flygte
ud af Frankrig. Mange flygtede til Holland, England og Amerika (og nogle få
tusinde bosatte sig i Fredericia). Da huguenotterne typisk tilhørte byernes
borgerstand, bidrog de positivt til den voksende handel og produktion, der
var i gang i Holland og England.
Kilde 19
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 67
Gud skaber konger
Det er Gud, som skaber konger. Han sørgede for, at
Saul og David blev udpeget af Samuel. Han gav kon -
gemagten til Davids hus og beordrede ham til at ud -
nævne Salomon til at regere efter sig. …
Fyrster optræder således som Guds administratorer
på jorden. Det er gennem dem, at Han regerer.
… Derfor er den kongelige trone ikke en menneskelig
trone, men Selve Guds trone. … Deraf følger, at
kongens person er hellig, og at gøre oprør mod den -
ne er helligbrøde. Gud udnævnte Israels konger gennem
profeterne med en hellig salvning, på samme
måde som han udnævnte paverne.
Men selv uden denne direkte salvning er kongerne
hellige i deres embede, idet de repræsenterer den
guddommelige majestæt, sendt af Hans forsyn for at
udføre Hans planer … Selv om kongernes magt
kommer fra Himlen, skal de imidlertid ikke tro, at de
er herrer over denne magt og kan udøve den, som de
ønsker. De skal udøve den med frygt og beherskelse
som en ting, der kommer til dem fra Gud, og som
Gud vil kræve dem til regnskab for.
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem har skrevet kilden og hvornår?
2) Hvilken position taler forfatteren ud fra og hvilken tendens
er der i kilden?
3) Sammenhold kildens retfærdiggørelse af enevælden
med den forklaring på statsmagtens fremvækst, som
gives i fokuspunktet på side 66. Hvad kan vi bruge de to
begrundelser til?
4) Opstil selv en problemstilling, som du kan besvare ud fra
kilden.