Internt blev de revolutionære dog mere og mere splittet mellem forskellige
borgerlige grupper, der ikke kunne blive enige om, hvor langt revolutionen
skulle gå. I 1793-1794 lå magten hos en venstreorienteret gruppe under
ledelse af Maximilien Robespierre (1758-1794). Denne periode er blevet kaldt
”Rædselsherredømmet”, fordi enhver modstander, som var uenig i den førte
kurs, blev henrettet (herunder blandt andre Marie-Olympe de Gouges).
Revolutionen førte til borgerkrig i Frankrig og en langvarig krig i Europa,
hvor Østrig, Preussen, Rusland og England kæmpede mod det revolutionære
Frankrig. Den succesfulde officer Napoleon Bonaparte (1769-1821) tog i
1799 magten ved et statskup.
Fem år senere udbyggede Napoleon sin magtposition og lod sig krone
som kejser. Derved var det forbi med den politiske frihed, som revolutionen
havde kæmpet for. Dog fastholdt Napoleon, at alle borgere skulle være ”lige
for loven”, og de tidligere privilegier til gejstlige og adelige blev ikke genindført.
Napoleon forsøgte at udbrede fransk lov, Code Napoleon, til de lande, der
blev erobret under napoleonskrigene, 1801-1814. Code Napoleon baserede
sig på beskyttelsen af privat ejendomsret, lighedsprincippet og den sekulære
stat, hvor stat og kirke var adskilt.
I 1810 kontrollerede Napoleon i realiteten det meste af Europa; tilbage
stod England og Rusland. Napoleon led afgørende nederlag i felttoget mod
Rusland i 1812 og til englænderne ved Waterloo i Belgien i 1815. Det blev enden
for Napoleon.
På Wienerkongressen i 1814-1815 indgik sejrherrerne en række aftaler,
der skruede tiden tilbage til før 1789. Grænserne blev fastlagt ud fra legitimitetsprincippet,
104 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
hvor fyrsten og ikke folket blev spurgt. I Frankrig blev
broderen til den henrettede Ludvig 16. indsat som konge, dog uden enevældige
rettigheder.
Nationalstaten
Den franske revolution satte sine spor og er på mange måder den moderne
verdens fundament. Tanker om, at mennesket er født med en række naturlige
rettigheder, har vi takket være den amerikanske og den franske revolution,
ligesom ideen om forholdet mellem stat og individ i dag er gældende i
store dele af verden. Fra ”de store revolutioner” kender vi til det, som vi i
dag betragter som noget helt naturligt: trykkefrihed, forsamlingsfrihed,
ytringsfrihed og religionsfrihed.
Ideen om nationalstaten, der fik stor betydning i 1800-tallet, blev født
under den franske revolution. Det var for eksempel baggrunden for, at man
kunne rejse en værnepligtig hær, som kæmpede loyalt for fædrelandet.
Ideen om nationalstaten skabte et sammenhold mellem stat og folk,
hvor mennesker med samme sprog og kultur udgjorde en nation. På den
måde blev statens grænser sammenfaldende med nationens grænser.
Napoleon Bonaparte
(1769-1821).