Oplysningsfilosoffernes optimistiske menneskesyn og rationelle tankegang
førte til kritik af enevælden i sin reneste form. En af disse kritikere var
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire (1694-
1778), der gik ind for tro-, tale- og trykkefrihed. Voltaire var dog ikke tilhænger
af folkestyre (demokrati). Derimod var hans ideal oplyst enevælde, hvor
fyrsten eller kongen stadig regerede, men lod sig lede af den højeste oplysning
og ikke af Gud. På den måde kunne han tjene det fælles bedste, og ifølge
Voltaire var den oplyste fyrste således statens tjener, ikke dens herre.
Økonomisk krise truer kongen
Under den amerikanske uafhængighedskrig (se side 90) besøgte en af kolonisterne,
Benjamin Franklin, den franske konge, Ludvig 16. Franklins håb
var at få franskmændenes hjælp i kampen mod englænderne.
Det franske borgerskab så Franklin som en helt, for han repræsenterede
idealerne om frihed og et samfund uden gamle og snærende opdelinger, der
begrænsede udviklingen.
Ludvig 16. støttede kolonisterne, ikke så meget fordi han var tilhænger af
de idealer, som Franklin repræsenterede, men for at få gengældt det franske
nederlag til England i syvårskrigen, 1756-1763. Ironisk nok blev den franske
støtte til de amerikanske kolonister den medicin, som i 1789 skulle vælte
Voltaire (1694-1778).
94 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
Ludvig 16. og den franske enevælde.
Den franske konges støtte til kolonisternes
krig mod englænderne viste sig at blive dyr for
Frankrig, og den franske stat måtte optage dyre
statslån. En økonomisk krise lurede i det franske
samfund efter flere dyre krige og det kostbare
hofliv. I 1788 gik halvdelen af statens indtægter til
at afdrage på den enorme statsgæld.
Det franske stændersamfund
Frankrig var et stændersamfund, der var inddelt i
tre stænder (klasser). Førstestand var gejstligheden,
det vil sige kirkens folk, der var en broget forsamling
lige fra de højgejstlige (kardinaler, ærkebiskopper,
biskopper osv.) til de fattige sognepræster,
nonner og munke. Andenstand var de adelige,
der spændte lige fra de højadelige, som udgjorde
magtens elite, til grever og baroner. De resterende
98 procent af Frankrigs befolkning tilhørte tredjestand,
hvoraf langt de fleste boede på landet.
Bondebefolkningen bestod af både fæstebønder,
selvejerbønder, forpagtere og landarbejdere.
Tredjestand bestod desuden af byboere, hvoraf
Ludvig 16. (1754-1793). Samtidigt maleri af Antoine-François
Callet.