De oprindelige 13 stater på østkysten
Fra England 1783-1846
Fra Frankrig og Spanien 1783-1821
Fra Mexico 1845-1853
+ Alaska fra Rusland 1867
Amerikas Forenede Stater
Under uafhængighedskrigen havde de 13 kolonier slået sig sammen i et løst
statsforbund, men nu da kolonierne var blevet til 13 selvstændige stater,
kneb det med enigheden. Den fælles fjende var væk, og nu opstod der uenighed
om, hvordan man fremover skulle stå sammen.
De enkelte stater havde forskellige økonomiske interesser og var ikke
enige om, hvor stærkt deres samarbejde skulle være. Splittelsen stod mellem
føderalisterne, der ønskede en stærk centralmagt, og anti-føderalisterne,
der ville sikre de enkelte staters selvbestemmelsesret.
Føderalisterne stod stærkest i de nordøstlige stater, der med den velstillede
middelklasse hentede deres indtægter ved handel, håndværk og landbrug.
I 1787 blev de 13 stater enige om en forfatning, der blev rammen for en
forbundsstat med en stærk centralmagt. USA’s forfatning trådte i kraft i
1789.
Den amerikanske forfatning
I forfatningen forsøgte man at bygge bro mellem føderalisterne og anti-føderalisterne,
og det kom blandt andet til udtryk i sammensætningen af det
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 91
amerikanske parlament, der blev kaldt Kongressen.
Kongressen består af to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet. De
små staters bekymring for at blive slugt af de store blev imødegået ved, at
alle stater, store som små, fik to repræsentanter i Senatet. I Repræsentanternes
Hus var staterne repræsenteret efter deres indbyggertal.
Etableringen af USA skete
fra uafhængighedskrigens
afslutning i 1783 og frem til
midten af 180-tallet.