Uafhængighedserklæringen, 1776
Blandt nybyggerne var der stærke traditioner for at bestemme selv, men
langtfra alle var interesserede i at løsrive sig fra England.
Da konflikten udviklede sig, vandt synspunktet om løsrivelse frem
blandt kolonisterne, og den 4. juli 1776 erklærede de sig uafhængige med en
erklæring, der tog udgangspunkt i den engelske filosof John Lockes (1632-
1704) tanker om, at mennesket var båret af en fundamental frihed.
Locke tog afstand fra enevælden og tanken om et kongestyre af Guds
nåde. Derimod mente han, at mennesket af natur var frit. Mennesket var
herre over sin egen person og sine ejendele, men for at sikre sine personlige
rettigheder var det nødvendigt med en samfundspagt. Man var derfor nødt
til at have en regering og overholde de beslutninger, som flertallet ønskede.
Til gengæld var regeringen forpligtet til at handle til folkets bedste og måtte
kun regere efter love, som borgerne kendte.
Lockes tanker var et afgørende brud med enevældens samfundssyn og
satte mennesket og dets frihed i centrum. Folket overdrog magten til en regering,
men folket kunne også til enhver tid tage magten tilbage, hvis den
ikke blev forvaltet, så borgernes frihed blev respekteret.
Kilde 27
Uafhængighedserklæringen
Vi anser disse sandheder for at være selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, at de er udstyret af
skaberen med visse umistelige rettigheder, at blandt
disse er livet, friheden og stræben efter lykke. At re -
geringer er oprettet for at sikre disse rettigheder
blandt mennesker, regeringer der opnår deres retfærdige
magtbeføjelser fra undersåtternes samtykke,
at når som helst en regeringsform bliver ødelæggende
for disse mål, så er det folkets ret at forandre
eller afskaffe den og at oprette en ny regering, som
lægger sit grundlag på sådanne principper og organiserer
dets magt på en sådan måde, som for dem sy -
nes mest sandsynlig til at skaffe dem sikkerhed og
lykke. Klogskab vil naturligvis påbyde, at længe etablerede
regeringer ikke skulle blive forandret af lette
eller flygtige grunde og i overensstemmelse hermed
har al erfaring vist, at menneskeheden er mere villig
til at lide, når onder er tålelige, end at skaffe sig ret
88 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
ved at afskaffe de former, som de har vænnet sig til.
Men når en lang række af misbrug og overgreb, som
uforanderlig har forfulgt det samme mål, udviser en
plan til at begrænse dem under absolut despoti, så er
det deres ret, det er deres pligt at forkaste en sådan
regering og at sørge for nye vogtere til at sørge for
deres fremtidige sikkerhed …
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem står bag kilden?
2) Giv eksempler i teksten på, at kolonisterne er inspireret
af John Lockes tanker.
3) Hvilken position taler kilden ud fra, og hvilken tendens
er der i kilden?
4) Opstil en problemstilling, der belyser forholdet mellem
kolonierne og England – brug kilden til at besvare
problemstillingen.