DEN AMERIKANSKE
REVOLUTION
De første nybyggere fra England kom til Amerika i begyndelsen af 1600-tallet.
Motiverne til migrationen fra den gamle til den nye verden var dels religiøse,
dels økonomiske med udsigt til at starte på en frisk og med mange
muligheder.
Efter deres sejr over Frankrig i syvårskrigen (1756-1763) havde englænderne
fået kontrol over den nordamerikanske østkyst, der bestod af 13 kolonier.
Hver koloni havde en repræsentativ forsamling, der var en slags parallel til
det engelske parlament, men uden tilsvarende magt over eksempelvis skatter
84 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
og offentlige udgifter. Den udøvende magt i hver
koloni lå hos guvernøren, der var udnævnt af den
engelske konge.
Økonomisk fulgte man de merkantilistiske
principper: Kolonierne leverede råvarer hjem til
England, der sendte de forarbejdede råvarer i form
af færdigvarer tilbage til kolonierne. Al handel
skulle således gå gennem England, hvilket betød,
at kolonierne for eksempel ikke kunne handle direkte med de spanske kolonier
i Mexico og Mellemamerika. Som vi har set, blev Englands amerikanske
kolonier derfor en vigtig forudsætning for den industrielle revolution i England
i 1700- og 1800-tallet.
De nordlige og de sydlige kolonier
Området, som England dominerede efter 1763, strakte sig fra Canada i nord
til Florida i syd. Det var et kæmpe område, der dækkede forskellige klimazoner,
og som geografisk var meget forskellige.
I det nordlige og centrale område var klimaet som det nordeuropæiske,
og nybyggerne, der bosatte sig her, drev landbrug efter europæisk tradition.
Det var typisk familiebrug med en kombination af agerbrug og kvægavl.
I de sydlige kolonier var klimaet mere subtropisk og fugtigt, og her var
der mulighed for at dyrke afgrøder, der ikke var almindelige i Europa: tobak,
ris, majs, indigo og fra midten af 1700-tallet ikke
mindst bomuld. I syden blev plantagedriften det
dominerende og blev drevet af få, men meget velhavende
plantageejere. Arbejdskraften var slaver
fra Afrika eller De Vestindiske Øer.
Der var en meget skæv fordeling af forskellige
befolkningsgrupper i nord og i syd. I nord bestod
befolkningen overvejende af hvide europæere og
med cirka 40.000 slaver. I syd, derimod, var der
cirka 650.000 slaver.
Befolkningen i de 13 engelske
kolonier 1640-1775
Forholdet mellem nord- og
sydstaternes ressourcer
Befolkning
1640 50.000
1754 1.500.000
1775 2.400.000
Befolkning 2,5:1
Industriproduktion 10:1
Våbenproduktion 32:1
Majshøst 2:1
Bomuldsproduktion 1: 24
Sådan læses tabellen: Industriproduktionen er ti gange større i
nordstaterne end i sydstaterne