
Kilde 24
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 81
Børnearbejde
1. Det sker, at børn sættes til at arbejde i disse miner
allerede fire år gamle, sommetider fem og mellem
fem og seks, ikke sjældent mellem seks og syv, og
ofte mellem syv og otte, mens alderen fra otte til ni
er den, hvori ansættelsen i minerne hyppigt finder
sted. …
4. En stor del af de børn og unge, som er beskæftiget
i minerne, er i familie med de voksne minearbejdere
eller tilhører den fattigste del af egnens befolkning, i
nogle egne er de lejede og bliver betalt af arbejderne,
i andre af ejerne eller entreprenørerne. …
7. Arten af det arbejde, der som regel tildeles de yng -
ste børn, som oftest det at passe ventilationsdørene,
kræver, at de skal være i minen, så snart arbejdsda -
gen begynder, og som forholdene er nu, kan de ikke
forlade minen, før arbejdsdagen er slut.
8. Skønt denne beskæftigelse næppe fortjener navn
af arbejde, må det dog, som følge af at disse børn
som regel er udelukkede fra alt lys og altid uden sel -
skab, hvis det ikke var for kulkærrerne, der passerer,
regnes for ensom straf af strengeste art.
9. … i nogle egne er de, i al den tid de er i minen, ale -
ne og i mørke, og efter hvad de fortæller, ser mange
af dem ikke dagens lys i ugevis størstedelen af vinte -
ren undtagen på de dage, hvor der ikke er noget ar -
bejde, eller om søndagen.
10. Det hårde arbejde med at skubbe eller trække kul -
kærrerne fra bruddet til hovedgangene eller til bunden
af skakten begynder på forskellige alderstrin fra
seks år og derover; det arbejde er så hårdt, at alle vid -
nesbyrd sammenfattende bekræfter, at det kræver,
at de unge arbejdere hele tiden mobiliserer al den fy -
siske styrke, de er i besiddelse af.
11. I de områder, hvor kvinder sendes ned i minerne,
beskæftiges de med nøjagtigt samme arbejde som
mænd, og begge køn arbejder det samme antal timer;
drenge og piger, unge mænd og kvinder, ja selv
gifte kvinder med børn er ofte halvnøgne under arbejdet
og mændene i mange miner helt nøgne; alle
vidner bekræfter, at kvindernes arbejde i minerne
ødelægger moralen.
20. En af de hyppigste årsager til ulykker i disse miner
er manglen på opsynsmænd, der kan holde kontrol
med, at det maskineri, som anvendes til at bringe ar -
bejderne op og ned, er sikkert, at antallet af perso -
ner, som transporteres op og ned, begrænses, at
mængden af giftige gasarter i minernes undersøges,
at ventilationen er effektiv, at folkene ved ventilationsdørene
gør deres pligt omhyggeligt, at man ved,
hvor der er farligt at færdes med åbent lys, at de støt -
tebjælker, som holder loftet, er i orden osv.
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem har skrevet kilden og hvornår?
2) Hvad er årsagen til, at man anvender børn til at arbejde i
minerne, og hvordan beskriver rapporten dette arbejde?
3) Hvordan kan vi bruge kilden til at belyse brugen af børnearbejde
i minerne under den industrielle revolution?
4) Opstil selv en problemstilling, der kan besvares ud fra kilden.
De globale forskelle
Den engelske industrialisering påvirkede udviklingen i de øvrige europæiske
lande på flere måder. På den ene side var den engelske førerstilling med
til at holde andre lande ude. På den anden side fungerede udviklingen som
et lokomotiv for udviklingen på kontinentet.