England havde rigelige forsyninger af kul og jern, og på grund af de lange
kyststrækninger og mange floder og kanaler havde landet gode muligheder
for at udnytte den billige søtransport.
England havde stærke håndværksmæssige traditioner og en godsejerklasse,
der ønskede at udvikle og investere i såvel landbruget som i andre
sektorer, for eksempel handel. Teknologisk set var Frankrig på samme stadie
som England i 1700-tallet, men der var ikke den samme kapital til stede,
fordi den franske adel ikke havde tradition for at investere i andet end deres
godser og at have et luksusforbrug.
England havde et stort afsætningsmarked dels i kolonierne, dels til
hjemmemarkedet i England, Skotland, Wales og Irland. Der var ikke indre
toldmure mellem provinserne i Frankrig eller i Tyskland, der kunne begrænse
handlen. Hurtigt opstod der et stort eksportmarked for engelske varer
til det europæiske kontinent, hvor den industrielle udvikling først tog
fart i midten af 1800-tallet.
Det store engelske kolonirige betød, at kolonierne forsynede industrien
med råvarer og udgjorde et marked for de engelske industriprodukter. Denne
arbejdsdeling kom tydeligt til udtryk ved den såkaldte trekantshandel,
der kulminerede i 1700-tallet (se side 59).
Endelig har det haft betydning, at den engelske konge var underlagt parlamentet
med Bill of Rights, der gjorde, at kongen ikke kunne gøre, som han
ville, og som den franske konge udskrive skatter for at dække udgifterne til
hoffet. Hertil kom, at reformationen i England støttede sig op ad flere reformatorer,
blandt andre Calvin, der især appellerede til borgerskabet, der var
toneangivende i den industrielle revolution.
Kulmine 1790’erne. Samtidigt
maleri af ukendt kunstner.
78 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft