Tekstilfabrik i England,
1830’erne.
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft 75
en vis arbejdsdeling. Manufaktur blev forstadiet
til industriproduktionen, der slog igennem i England
i sidste halvdel af 1700-tallet.
Den industrielle produktion var kendetegnet
ved produktion af masseforbrugsvarer, og produktionen
foregik ved arbejdsdeling. Det betød, at der
blev stillet færre krav til arbejderens kvalifikationer,
og der kunne derfor bruges ufaglært arbejdskraft
eller personer, som fik en hurtig oplæring.
Tekstilproduktion
Den øgede kolonihandel betød ikke alene store indtægter for England, det
betød også tilførsel af råvarer, der skulle forarbejdes i hjemmeindustrien.
Godsejerne havde opbygget enorme formuer gennem omlægningen i
landbruget, men også gennem deres investeringer i handel og finansvirksomhed.
Til forskel fra godsejere i eksempelvis det enevældige Frankrig var de engelske
godsejere ikke bange for at investere i minedrift, infrastruktur og handel.
Men den største kapitalkilde kom fra de mange små forlagsvirksomheder.
I begyndelsen af 1700-tallet blev de små familiedrevne virksomheder gennem
reinvestering af deres overskud en afgørende drivkraft i den tidlige fase af industrialiseringen.
Tekstilindustrien fik en afgørende betydning for den begyndende industrialisering
i 1700-tallet, dels fordi produktionen var simpel, dels fordi der
var en stigende efterspørgsel på billigt tøj. Tekstilproduktionen voksede og
foregik ved bearbejdning af uld, som stammede fra fåreavl i England og Skotland,
og af bomuld, der blev bragt til England fra de amerikanske plantager.
Bearbejdningen af uld og bomuld skete ved spinding og vævning i hjemmene,
men fra midten af 1700-tallet kunne de simple spindehjul ikke længere
klare efterspørgslen. Det førte til en række opfindelser, blandt andet
”Spinning Jenny” fra 1764, en hånddrevet spindemaskine, som kunne gøre
16 spinderes arbejde.
De nye spindemaskiner, der skulle opfylde den kraftige efterspørgsel,
krævede energi, der først kom fra vandkraft og senere blev overtaget af
dampmaskinen, der i 1769 blev opfundet af James
Watt. På længere sigt medførte dampmaskinen
en omlægning af produktionen, hvor man bevægede
sig væk fra natur- og menneskeskabt energi
til mekanisk energi. Fabrikssystemet vandt frem,
og den ene fabrik efter den anden skød op. Tekstilproduktionen
blev i første omgang dominerende,
men hurtigt kom andre sektorer med. Udviklingen
førte til voksende behov for energi i form
af kul og jern.
Andel af den engelske befolkning
beskæftiget i landbruget
1700 60 %
1800 36 %
1850 22 %
1900 10 %
Kilde: Cameron & Neal: A Concise Economic History of the
World, 2003.