Nye afgrøder som roer, kløver og kartofler blev introduceret, husdyrenes
kvalitet blev forbedret ved hjælp af bedre foder, og den mere effektive
svingplov af jern førte til højere høstudbytte. Man opgav de store frie områder,
hvor får og kvæg havde græsset, og i stedet indhegnede man disse områder
til marker. Dette kaldes på engelsk for enclosure.
Det var kun godsejerne og de største selvejerbønder, der kunne rejse kapital
til udskiftningen og driftsomlægningen, og mange selvejerbønder måtte
sælge deres jorder. Omlægningen kom til at betyde, at der opstod et overskud
af arbejdskraft i landbruget, samtidig med at mange landarbejdere og
husmænd blev gjort overflødige, hvilket førte til en stigende vandring fra
land til by (urbanisering).
Fra håndværk til industri
I antikken og i middelalderen var håndværksproduktion typisk knive,
plovskær, potter og skåle til opbevaring, eller det kunne være brød eller
skind, der blev solgt på det lokale marked. En mindre del af håndværksproduktionen
blev eksporteret, for eksempel romersk glas.
Da merkantilismen slog igennem i 1600-tallet, steg interessen for produktion
af varer, der kunne eksporteres og derved sikre en positiv handelsbalance.
Der blev nu afprøvet nye produktionsformer og de såkaldte manufakturer
begyndte af afløse forlagsvirksomhederne. Manufaktur blev
kendetegnet ved, at et større antal håndværkere blev samlet under samme
tag og udførte produktionen efter håndværksmæssige principper, men med
Det engelske underhus.
Oliemaleri fra 1795 af Karl
Anton Hinckel.
74 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft