
Huguenot-møde, 1685.
En protestantisk præst taler i
hemmelighed til en menighed af
huguenotter. Tegning fra
1800-tallet.
Når kongen kunne håndhæve sin magt, skyldtes det hæren, der var magtens
egentlige grundlag. Hæren blev effektiviseret, og den stående hær blev
firdoblet til 400.000 mand. Der blev indført en streng disciplin, officerskorpset
blev uddannet, og der blev introduceret nøje kommandostrukturer.
Soldaterne blev udstyret i ens uniformer og med bedre og ensartede våben,
der gjorde den franske hær til Europas stærkeste.
Kilde 20
Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden
Vi forbyder vores undersåtter, som tilhører RPF La
Teligion Prétendure Réformée, det officielle navn for
huguenotterne, for fremtiden at samle sig for at udøve
den nævnte religion på noget sted eller i noget
privat hus, under hvilke påskud det end kan være, ligeså
at holde gudstjenester såvel på adelsmændenes
slotte som i herredernes fristeder, selv om disse rettigheder
udøves som følge af beslutninger i vores råd.
Vi forbyder ligeledes alle herremænd, af hvad
rang de end er, at holde andagt i deres huse og len, af
hvilken art lenene end er, idet alle de af vores undersåtter,
som udøver den nævnte religion, vil blive straffet
på liv og ejendom.
Vi foreskriver alle RPR’s præster, som ikke vil omvende
sig til den katolske, apostolske og romerske
kirke, at rejse ud af vores rige og de lande, der lyder
68 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
os, 14 dage efter ophævelsen af det nævnte edikt
Nantes-ediktet fra 1598, der indførte religionsfrihed,
idet de ikke kan opholde sig ud over denne tidsfrist
her, og ikke i de 14 dage kan prædike, holde nogen
formaningstale eller udføre noget andet hverv
uden at blive straffet.
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvem står bag kilden og hvornår?
2) Hvordan kan vi bruge kilden til at belyse enevælden i
Frankrig?
3) Hvad kunne kongen vinde og tabe ved at ophæve
huguenotternes religionsfrihed?
4) Opstil selv en problemstilling, som du kan besvare ud fra
kilden.