Page 40

USA udfordringer

1.5. Abstrakt national- identitet og sammenhængskraft i det amerikanske samfund Vi har i de foregående afsnit berørt nogle centrale dele af det kulturelle kit, der hver især er med til at binde det amerikanske samfund sammen: den mytiske, tæt på mytologiske forestilling om den amerikanske drøm, der lægger vægt på individets ret til at søge lykken og stige op i samfundet, den amerikanske forfatning inklusive „The Bil of Rights“, der bruges aktivt i hverdagen, ikke bare som den endelige retlige instans, der sørger for, at grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder håndhæves, men også som den institution, almindelige borgere appellerer til, hvis centralregeringen eller offentlige institutioner overskrider deres beføjelser. Og endelig den amerikanske civilreligion, der danner rammen om en national fortælling, som trækker på vigtige symboler, helte, ritualer, religion og værdier. Se også figur 1.8 På basis af ovenstående er det muligt at uddestillere en overordnet og relativt abstrakt national identitet i form af en række fik - punkter og konstruerede fortællinger, som forener amerikanerne på tværs af tro, race, etnicitet, køn, politisk og lokalt tilhørsforhold. Vedrørende det lokale er det dog værd at notere sig, at om end det amerikanske samfund er meget mobilt og den typiske amerikaner er langt mere tilbøjelig til at rejse langt efter både jobs og uddannelse end den typiske dansker, så identificerer mange sig i dagligdagen fortsat langt mere med deres ’egen’ delstat end med føderationen USA. 40 Kapitel 1 Spørger man sig for i eksempelvis Washington D.C., vil man finde et kæmpe la af tilrejsende, der er søgt mod hovedstaden af arbejdsgrunde, men typisk planlægger at returnere til deres hjemstat, når jobbet er slut eller pensionsalderen nærmer sig. Konklusionen på kapitlet er, at USA rent faktisk – på trods af sine enorme, indbyggede forskelligheder og brogede befolkningssammensætning – er mere end en blot end ide. Supermagten er også en nation. Et enkelt eksempel herpå: USA er en nation, hvor 98 % af indbyggerne spiser kalkun den fje de torsdag i november, uanset hvor de kommer fra. Det er et tal, som ingen anden nation i verden kan hamle op med, et tal, der slår juleaften, påske, pinse, ramadan, kwanzaa og det kinesiske nytår. For på den fje de torsdag i november fejrer hele Amerika nemlig Thanksgivin , en ikke-religiøs helligdag og den dag i USA, der højtideligholdes mest stringent, og hvor hele landet – også de ellers evigt åbne supermarkeder – lukker. Ved Thanksgiving (der natu ligvis historisk har haft visse kristne undertoner, der imidlertid i dag er støvsuget bort) siger man tak til sin familie, sine venner og til jorden for dens gaver. Og har man ikke noget eller nogen at sige tak for eller til, så sørger et ekstensivt netværk af godgørende organisationer for, at ingen behøver at gå sultne i seng den dag. Thanksgiving epræsenterer noget smukt ved USA: et folkeligt forankret påbud om, at alle åbner sine døre og sit spisebord for nær og fje n. At det ligger tungere med den sociale lighed resten af året, vil vi diskutere nærmere i kapitel 4.


USA udfordringer
To see the actual publication please follow the link above