Page 37

USA udfordringer

USA – en nation eller en idé? 37 De første ti tilføjelser eller ændringsparagraffer blev vedtaget fi e år efter forfatningens vedtagelse og udgør i sig selv en vigtig tekst. Forfatningstilføjelserne bærer navnet „the Bill of Rights“ og define er, som navnet antyder, en række vigtige grundrettigheder, som borgerne besidder over for staten. Det er således her, og ikke i den originale grundtekst, at det, man kalder de klassiske borgerlige frihedsrettigheder såsom religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, blev tilføjet. Termen „borgerlige rettigheder“ har ikke noget med den politiske term „borgerlig“ at gøre, men refererer til rettigheder, som ethvert individ har som borger i et samfund. I perioden mellem 1795 og 1992 er der blevet vedtaget 17 yderligere ændringsparagraffer. Blandt de vigtigste kan nævnes afskaffelsen af slaveriet, indførelsen af stemmeret til alle borgere uanset race og senere køn, indførelsen af den føderale indkomstskat samt nedsættelsen af valgretsalderen til 18 år. Det vigtige er imidlertid ikke her at gennemgå samtlige paragraffer, men at forstå den rolle, forfatningen spiller som et særligt kit, der er med til at binde det ellers så fragmenterede og multikulturelle Amerika sammen. Man kan sige, at forfatningen med alle sine tilføjelser fungerer som en metafortælling eller en overordnet fortælling, der hæver sig over politiske uenigheder mellem de to store politiske partier og tilsammen danner en ramme om Amerika, som alle borgere kan forholde sig til. Lincolns heltestatus skyldes, at han formåede at fastholde USA som en samlet nation under landets dengang vanskeligste prøvelse, den amerikanske borgerkrig. Hans tale ved Gettysburg i november 1863 er et vigtigt symbol på, hvad der kendetegner og samler USA som nation. Samtidig udtrykte talen vigtige elementer som frihed, Gud, opofrelse og dedikation, der alle indgår som bærende elementer i den amerikanske civilreligion. „… It is for us the living, rather, to be dedicated here to the unfinished ork which they who fought here have thus far so nobly advanced. It is rather for us to be here dedicated to the great task remaining before us – that from these honored dead we take increased devotion to that cause for which they gave the last full measure of devotion – that we here highly resolve that these dead shall not have died in vain – that this nation, under God, shall have a new birth of freedom – and that government of the people, by the people, for the people, shall not perish from the earth.“ Note: A. Lincoln. The Get ysburg address november 1863. Pointen med den amerikanske civilreligion er, at den gennem brug og nærmest guddommeliggørelse af nationale symboler, helte og ritualer skaber en stærk og ophøjet national fortælling om nationen USA, herunder værdierne ved „the American way of life“. Gud er det overordnede niveau – men det er bevidst, at Gud ikke er protestantisk, katolsk eller fx muslim – for det ville ekskludere mange mennesker i det multikulturelle USA. Gudsbegrebet fungerer som hele USA’s gud, og sammen med ham er de universelle værdier skabt og blevet til den fælles nationale referenceramme, som den enkelte amerikaner kan identifice e sig med. Denne sakralisering (helliggørelse) af det nationale, som den amerikanske civilreligion formår at konstruere, udgør et bærende element i sammenhængkraften i det amerikanske samfund. Se også figur 1.8 Note: Robert N. Bellah: Civil religion, www.robertbellah. com, Lotte Møller: Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark, Columbus 2011, s. 9-33, David Gress: Bushs Amerika, Ræson 2005, s. 289-293, og Jay M. Shafritz: American Government and Politics, Harper Collins 1993, Jørgen Podemann Sørensen m.fl. Gads Religionsleksikon 1999, i Lotte Møller, Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark, Columbus 2011, s. 10.


USA udfordringer
To see the actual publication please follow the link above