Page 35

USA udfordringer

USA – en nation eller en idé? 35 organisering, hvilket bedst afspejles i forfatningens meget klare adskillelse af den politiske magt (’separation of powers’) i henholdsvis den dømmende, den lovgivende og udøvende magt. Vi vender tilbage til forfatningen og det bærende politiske princip om ’checksandbalances’, som gennemsyrer det amerikanske politiske system i kapitel 2, men nævner det her, fordi det er et eksempel på de menneskelige værdiforestillinger, fx mistanken om, at mennesker vil misbruge magt, hvis de er i besiddelse af den. Forfatningen har til hensigt at dæmme op for magtmisbrug, men det fje ner ikke amerikanernes mistro over for den centrale politiske styring fra Washington D.C. Den danske historiker David Gress forklarer i sin beskrivelse af amerikanske værdier, at snilde og snuhed er særlige amerikanske kulturelle værdier. Snilde og snuhed er ikke umiddelbart synlige som værdier, men Gress påpeger korrekt, at der hersker en mistro over for især den føderale regering i Washington D.C. og andre politiske myndigheder. Til at eksemplificere dette modsætningsforhold mellem det gode og det onde i mennesket og i samfundet henviser Gress til den kendte, morsomme sætning „In God We Trust – All Others Pay Cash“, som et eksempel på, at amerikanerne er tillidsfulde, men samtidig på vagt over for centralregeringens tvivlsomme hensigter.3 Endelig skal man notere sig, at om end mistroen over for staten/det offentlige kan være stærk, betyder det langtfra – som mange danskere fejlagtigt antager om amerikanerne – at „enhver er sig selv nok“. Tværtimod fi - des der i USA en stærk forventning om, at de rigeste og mest ressourcestærke involverer sig både i deres lokalsamfund og i godgørenhed i den helt store stil. Det er ikke ualmindeligt, at millionærer donerer 10-20 % af deres ind- 3. David Gress: Bushs Amerika, Ræson 2005, s. 269 tjening til velgørende formål, som kan være alt fra fattige hjemløse til konstruktion af herberg, hospitaler og boliger til hiv-smittede. På samme måde har alle større amerikanske virksomheder CSR-programmer (’Corporate Social Responsibility’) hvor firmaet „giver tilbage til fællesskabet“; det betragtes simpelthen som socialt uacceptabelt at beholde hele sin rigdom selv. Denne funktion – den godgørende – er også basis for mange lokale kirkesamfund af alle trosretninger. Forfatningens mange funktioner i det amerikanske samfund Konkret danner forfatningsteksten grundlaget for al lovgivning og myndighedsudøvelse, der udøves på føderalt niveau i Washington D.C.. Men forfatningen regulerer også forholdet mellem centralregeringen, de enkelte delstater og borgerne. For at få en lidt bedre forståelse af forfatningen og dens betydning i det amerikanske samfund kigger vi kort lidt nærmere på forfatningens historie, tilblivelse og indhold. Den amerikanske forfatning blev vedtaget efter løsrivelsen fra England og den engelske konges overherredømme den 17. september 1787 af det såkaldte Forfatningskonvent, der var nedsat i Philadelphia. Efter forhandlinger mellem „the founding fathers“ (den gruppe statsmænd, der konciperede teksten; sædvanligvis nævnes John Adams Benjamin Franklin, Alexander Hamilton, John Jay, Th mas Jefferson, James Madison og George Washington) blev dokumentet ratifice et (retligt godkendt) ved separate forfatningskonventer i delstaterne. Det er værd at lægge mærke til, at den amerikanske forfatnings originale tekst ikke – som fx i Danmark – er blevet ændret siden tilblivelsen, men at der i stedet løbende bliver vedtaget de såkaldte „amendments“ (forfatningstilføjelser) der har spillet og fortsat spiller en enorm rolle i det amerikanske samfund.


USA udfordringer
To see the actual publication please follow the link above