Page 19

USA udfordringer

USA – en nation eller en idé? 19 besøg i kirken er en del af mange amerikaneres hverdagspraksis og opfattes helt naturligt, hvorimod et kirkebesøg i Danmark betragtes som en særlig højtidelig begivenhed. Samtidig er det værd at notere, at der i det amerikanske samfund findes en række meget store grupper af det, vi kan betegne som stærkt troende kristne – fundamentalister, som primært har hjemme i sydstaterne. Disse grupper, hvor troen og Bibelens ord fortolkes som en konkret rettesnor for det enkelte individs liv, har millioner af sympatisører og stærke interesseorganisationer som eksempelvis TheChristian Coalition of America. De udgør en meget stærk politisk vælgergruppe, men flertallet af den amer - kanske befolkning sympatiserer imidlertid ikke med dem. Det er uomtvisteligt, at religion spiller en langt større rolle i Amerika end i det mere og mere sekulære Vest- og Nordeuropa. Danmark regnes for at være et af verdens mindst religiøse og mest sekulære lande, om end fænomenet ikke er undersøgt specielt grundigt. Flere undersøgelser i 1990’erne viste, at kun omkring to procent af danskerne regelmæssigt går i kirke, otte andre procent gjorde det „af og til“, mens altså 90 % stort set aldrig kommer i folkekirken, om end omkring 80 % opretholder medlemskabet. En undersøgelse foretaget af Gallup i 2014 viste, at cirka 33 % af danskerne tror på en skabende gud. Til sammenligning ligger det tal på omkring 82 % i USA. 1.2. Immigrantlandet USA Amerika er en nation bestående af indvandrere, og har i århundreder været det land i verden, som har modtaget flest b de immigranter og flygtnin e. Og selv om det er over 400 år siden, landet tog imod den første store europæiske indvandringsbølge, og næsten 200 år siden, at den næste fandt sted, så er det den dag i dag ganske almindeligt for mange amerikanere med synlig stolthed at definere sig som eksempelvis „danske“, „i - ske“, „tyske“, „svenske“ eller „italienske“. Når man presser dem lidt, vil de ofte forklare, at deres europæiske rødder stammer fra deres tiptipoldeforældre, men det synes at betyde mindre for dem. Historisk har USA gennemgået fi e store perioder med indvandring. Se figur 1.1 De fi e indvandringsbølger Den første bølge begyndte med koloniseringen i 1600-tallet. Flertallet af indvandrere i denne periode kom fra det daværende England, men der var også en del kolonister (nybyggere) fra Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Skotland, Sverige og Wales osv. Noget færre ankom fra Skandinavien og fra Ukraine. Indvandrerne havde forskellige motiver. Nogle søgte eventyret i Amerika. Andre flygtede f a religiøs forfølgelse og politisk undertrykkelse i de enevældige kongers Europa, og nogle var fanger, der blev transporteret til USA fra engelske fængsler. Men det store fle tal af de europæiske indvandrere håbede dengang – som nu – på forbedrede økonomiske muligheder i Mulighedernes Nye Land. Det var imidlertid ikke alle, som fandt frihed, guld og grønne skove i USA. Eller kom frivilligt. I 1619 ankom de første afrikanske slaver til de engelske kolonier. Slaverne arbejdede fra starten for plantageejerne ofte under kummerlige vilkår, og senere i århundredet især i sydstaternes bomuldsproduktion. Mange nåede aldrig frem til Amerika, men døde under transporten dertil. Det blev ulovligt at indføre nye slaver i 1808 – på det tidspunkt var cirka 375.000 slaver blev fl ttet fra Afrika til Amerika. Det var imidlertid først i 1863, at præsident Abraham Lincoln udstedte en forordning, der gjorde alle slaver i statsforbundet til frie mennesker, og først i 1865 blev


USA udfordringer
To see the actual publication please follow the link above