Page 31

KS-bogen_2-udgave

Blåstrømperne og Rødstrømperne The Blue Stocking Society I 1750’erne dannede den engelske kvinde Elisabeth Montagu (1718-1800) ” The Blue Stocking Society”. Formålet med foreningen var, at overklassens kvinder kunne mødes og diskutere videnskab og kunst i stedet for de traditionelle emner som husholdning og håndarbejde. Hvorfor foreningen fik dette navn er uvist. Måske er det en henvisning til datidens nye mode. Rødstrømperne I 1970’erne var rødstrømperne en meget markant bevægelse indenfor kvindesagen. De tog deres navn fra den amerikanske bevægelse ”Redstockings”. Navnet skulle symbolisere en forbindelse til de oprindelige britiske ”The Blue Stockings Society” og samtidig markere en afstand til den første bølges oprindelse i borgerskabet. Rødstrømpebevægelsen havde sin oprindelse i det venstreorienterede ”røde” miljø med et ophav i og solidaritet med arbejderklassens kamp for bedre vilkår. Rødstrømperne var ikke en samlet gruppe. Selvom de alle ønskede at ændre bestemte strukturer i samfundet, som de fandt kvindeundertrykkende, så var deres ophav forskellig. En del af kvinderne var veluddannede og tilhørte ikke længere arbejderklassen. Deres ideologiske ståsted var dog ens, da de alle tilhørte den politiske venstrefløj. Strukturen var løs og bestod af små basisgrupper. Her mødtes kvinderne for at diskutere forskellige emner spændende fra onani, orgasme, moderrolle, ægteskab til politiske emner Kilde: Nationalmuseet. som lønforskel og klassekamp. Det lykkedes bevægelsen at få massiv indflydelse på den danske samfundsdebat både gennem kulturliv og politik. Kvindebevægelsen ønskede generelt et samfund uden nogen form for undertrykkelse hverken mellem køn, etnicitet eller mennesker med forskellige seksuelle præferencer. Kvindebevægelsen skabte en generel modkultur til det etablerede kulturliv med kvindebands, kvindeteater, kvindelitteratur og kvindefilm. Bevægelsen efterlod sig også en lang række af nye institutioner såsom kvindecentre for voldsramte kvinder, centre for kvindeforskning, samt organisationen ”Kvinder for fred” og kvindefredslejre. af ægteskabet, som får betydning. Man er ikke længere økonomisk afhængig af hinanden. Hvis den ene part ikke længere får opfyldt sine følelsesmæssige og seksuelle behov, så har man mulighed for at forlade forholdet. Dette stiller krav til ægtefællerne. Man skal nu til at pleje sit ægteskab. Identitet og familie 31


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above