Page 30

KS-bogen_2-udgave

oprindelige bevægelse med rod i borgerskabet og de intellektuelle og nu en ny venstreorienteret bevægelse med tilknytning til arbejderklassen, der betegnede sig selv som ”den proletariske kvindebevægelse”. Kvinderne i arbejderbevægelsen kæmpede især for arbejderkvindernes og deres familiers leveforhold og vilkår i byerne under industrialiseringen. Sideløbende blev der oprettet kvindefagforeninger, da mændene ikke ville optage kvinder i deres. De var bange for, at kvindernes lave løn ville virke løntrykkende for mændene. Der var både eksempler på konflikt og samarbejde mellem de forskellige grene af kvindebevægelserne i Danmark. Kampen for stemmeret samlede dog kvinderne. Det bedste eksempel på dette er kvindevalgretstoget til Amalienborg d. 5. juni 1915. Den nye kvindebevægelse I efterkrigstiden var kvindernes placering i familien og i samfundet blevet markant ændret. Alligevel, eller måske netop derfor, kom kvindesagen og ligestillingsdebatten igen på den politiske dagsorden med rødstrømpebevægelsen som dens mest markante forkæmper. I Danmark og generelt i Norden rettede kvinderne deres fokus på kønsrollerne i samfundet. Mange af kvindebevægelsens krav om retslig og politisk ligestilling mellem kønnene var blevet realiseret. Kritikken lød nu på kønsrollerne i hjemmet, den stereotype opdragelse af kønnene og det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsessystem. På mange måder var kvindefrigørelsen og ligestillingsdebatten i 1960’erne og 1970’erne med til at ændre familielivet i Danmark. Kvinden var ikke længere afhængig af manden, og hvis hun ikke var lykkelig i sit ægteskab, kunne hun lade sig skille. Kvinden begynder nu i stigende omfang selv at få et arbejde og dermed en indkomst, der sikrer, at hun er i stand til at forsørge og opdrage børnene. Dette medfører, at ægteskabet begynder at ændre karakter. Det bliver i højere grad kærligheden og den individuelles opfattelse Figur 1.5 Opstillede og valgte kvinder til folketingsvalg i Danmark 50 40 30 20 10 0 Procent Opstillede kandidater Valgte kandidater 1918 1924 1929 1935 1943 1947 1953 1960 1971 1975 1979 1984 1988 1994 2001 2007 2015 Kilde: Danmarks Statistik. 30 Identitet og familie


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above