Page 29

KS-bogen_2-udgave

Kvindevalgretstoget d. 5. juni 1915. Kilde: Det Kgl. Bibliotek. ne har uden tvivl sat gang i debatten rundt om i Europa. I 1886 blev kravet om kvinders stemmeret for første gang rejst i Folketinget. Det var medstifteren af Dansk Kvindesamfund venstremanden Frederik Bajer, der stillede forslaget. Men der skulle gå næsten 30 år, før det blev en realitet. I Danmark fik kvinder og tyende valgret og valgbarhed til menighedsrådene i 1903 og til de kommunale råd i 1908. Ved valget i 1909 kom der 127 kvinder ind i de kommunale råd. Herefter arbejdede de hårdt for at få indført valgret til kvinder til Rigsdagen. Dette blev en realitet i 1915. Udviklingen i Danmark var en del af en generel tendens rundt om i den vestlige verden. Mange steder var det dog kun ugifte kvinder og enker, der fik tildelt valgretten. Dette skyldtes igen synet på familien, hvor man mente, at den gifte kvinde blev repræsenteret gennem sin mand. Den ændrede holdning til kvinders valgret var også et udtryk for, at meget var under forandring i Danmark, da industrialiseringen og urbaniseringen havde forandret det danske samfund. Det påvirkede familielivet, hvor stadig flere kvinder havde fået selvstændigt arbejde og derfor en indtægt. I slutningen af 1800-tallet blev dele af kvindebevægelsen tæt knyttet til arbejderbevægelsen. Der opstod derfor to strømninger indenfor kvindebevægelsen. Den Identitet og familie 29


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above