Page 28

KS-bogen_2-udgave

blev konfirmeret. Der var forskel på omfanget afhængig af, hvorvidt børnene boede på landet eller i byerne. På landet skulle de gå i skole hver anden dag og i byerne hver dag undtagen om søndagen. Dette var først og fremmest en forandring for de fattiges børn, da borgerskabets børn havde gået i kønsopdelte borgerskabsskoler siden oplysningstiden. I slutningen af 1800-tallet begyndte kvinder i højere grad gennem uddannelse at få jobs f.eks. som lærerinder, da der blev åbnet op for dette i 1845. I 1875 blev der mulighed for, at kvinder kunne blive optaget på universitet i Danmark. Nielsine Nielsen (1850-1916) blev den første kvinde, der blev optaget og gennemførte en universitetsuddannelse i Danmark. Hun læste medicin og ønskede at specialisere sig indenfor kvindesygdomme dvs. gynækologi. Der var generelt en modstand herimod. Kunne en kvinde for eksempel specialisere sig indenfor mandlige sygdomme og overvære forelæsninger om mandens anatomi? Og kunne hun efterfølgende behandle mænd? Nielsine Nielsen endte med at færdiggøre sin uddannelse i udlandet, og derefter slog hun sig ned i København, hvor hun bekæmpede kønssygdomme blandt byens prostituerede. Plejen af de syge havde traditionelt set været varetaget af kvinder. I 1863 blev Diakonissestiftelsens sygeplejeskole oprettet og fra 1876 begyndte Kommunehospitalet i Købehavn at uddanne sine egne sygeplejersker. At sygeplejen blev et fag hang sammen med, at der i Danmark i løbet af 1800-tallet blev et større fokus på hygiejne og bakteriebekæmpelse, især i forbindelse med den store koleraepidemi i 1853. Desuden blev der i denne periode bygget mange hospitaler i Danmark, som fik brug for sygeplejernes ekspertiser. Først i 1954 blev de første mandlige sygeplejersker uddannet i København. Siden har antallet af mænd i denne branche ligget på omkring 3 % af den samlede mængde i Danmark. Kampen for politiske rettigheder Med grundloven af 1849 blev enevælden afskaffet i Danmark og demokratiet blev indført. Det var dog kun dele af befolkningen, der havde adgang til stemmeurnerne. Alle kvinder var udelukket herfra. Det var ikke nødvendigvis fordi, man anså kvinden som uselvstændig og ikke værende i stand hertil. Tanken var derimod, at kvinden blev repræsenteret gennem den mandlige stemme i familien. Familien var grundstrukturen i samfundet og manden dens repræsentant. I samtiden var dette da heller ikke noget, der blev diskuteret. I starten af 1900-tallet blev kravet om stemmeret hovedfokus hos den danske kvindebevægelse, og der opstod mange stemmeretsforeninger. Dette opråb om manglende stemmeret lød i mange europæiske lande på dette tidspunkt. Især gik suffragetterne i England ind i kampen og anvendte hårde metoder, som vakte opsigt overalt i Europa. En suffragette var en kvinde, der kæmpede for retten til at stemme. De fik navnet suffragette, da dette betyder stemmeret på latin. Da de britiske suffragetter ikke vandt støtte og forståelse i det britiske parlament, greb de til hårdere metoder, såsom at smadre butiksvinduer, ødelægge golfbaner, sætte ild til godsvogne samt organisere sultestrejker i fængslerne. Alle disse tiltag blev dog slået ned af det britiske styre, men suffragetter- 28 Identitet og familie


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above