Page 27

KS-bogen_2-udgave

Kilde: Det Kgl. Bibliotek. neskerettighedserklæring – blev først og fremmest skrevet af mænd til mænd. Kvinderetsforkæmperen Olympe de Gouges (1748-1793) skrev derfor i 1791 et modskrift til erklæringen. Olyme de Gouges blev ført til guillotinen i 1793 for at have protesteret og kritiseret det politiske samfund. Hendes stemme og kamp var derfor kortvarig. Men de franske kvinderetsforkæmpere fik i perioden indført retten til bl.a. skilsmisse. Denne ret blev dog annulleret igen efter den franske revolutions ophør. Olympe de Gouges: Erklæring om kvinders og borgerinders rettigheder 1791 ——Kvinden fødes fri og forbliver lige med manden i rettigheder. —— Formålet med enhver politisk sammenslutning er at sikre kvindens og mandens naturlige og umistelige rettigheder. ——Kvinden har ret til at bestige skafottet, så bør derfor også have ret til at bestige talerstolen under forudsætning af, at hendes udtalelser ikke forstyrrer den offentlige orden fastsat af loven. De tidlige toner i kvindebevægelsen i Danmark Kvindebevægelsen blev første gang organiseret i Danmark med oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871. I første omgang handlede det ikke om stemmeret for kvinder. Deres primære mål var at forbedre forholdene for kvinder i samfundet generelt. De ville have adgang til uddannelsessystemet, juridiske rettigheder, samt at ugifte kvinder skulle have adgang til bestemte erhverv. Det var ægteparret Mathilde og Frederik Bajer, som stod bag stiftelsen af Dansk Kvindesamfund. Frederik Bajer var et eksempel på, at der også var mænd, som kæmpede for kvinders rettigheder. Derudover var mange af de fremtrædende kvinderetsforkæmpere i Danmark gift med indflydelsesrige mænd. Det var først og fremmest kvinder og få mænd fra de bedrestillede lag og intellektuelle kredse i byerne, der bakkede op om kvindebevægelsen. Det var i høj grad et principielt opgør mod den traditionelle kvindeopfattelse, nemlig at kvinden fra naturens side var underlagt manden. De mente, at alle var født lige og derfor skulle have lige rettigheder. De kæmpede for kvindens rettigheder og blev derfor kaldt for kvinderetsbevægelsen. I 1814 fik Danmark en skolelov, der betød at alle børn blev underlagt skolepligt, også pigerne fra de var 6 år, til de Uddrag: Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf 1871 ”… at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv.” Identitet og familie 27


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above