Page 23

KS-bogen_2-udgave

Tabel 1.3 Erhvervsfrekvens for mænd og kvinder 1960 2012 Mænd 94 % 77 % Kvinder 41% 73 % Kilde: Danmarks Statistik. der allerede i 1953 kom 184 svin igennem slagtningen. Timelønnen var steget med 15 øre – en lønstigning på 8 % – men produktiviteten var steget med 50 %, hvilket var godt for producenten, men mere hårdt for arbejderen! I 1953 var en slagteriarbejders ugeløn på 153 kroner. Man skulle rubbe neglene, og mange arbejdere kom til at opleve en tidlig nedslidning på grund af rutinearbejdet ved samlebåndet, som var karakteriseret af ensidige og belastende arbejdsbevægelser. De danske lønninger steg i løbet af 1960’erne, og der kom mangel på arbejdskraft i Danmark. Det betød, at kvinderne i stort omfang kom ind på arbejdsmarkedet. I 1960 var der 515.000 kvinder på det danske arbejdsmarked, mens der i 1970 var 918.000., altså næsten en fordobling. Af tabellen kan vi se, at 73 % af alle kvinder i den erhvervsaktive alder (15-66) i 2012 var tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er et af verdens højeste tal, hvor gennemsnittet i Europa ligger på omkring 55 %. Manglen på arbejdskraft betød i 1960’erne en stigning i reallønnen for de fleste danske familier, hvilket medførte et højere forbrug. Især boligerne blev forbedret, og mange familier begyndte nu at flytte ud af byerne til et parcelhus i forstæderne. Derudover fik mange hjem tv, køleskab, bil mv. Behovet for bilen voksede støt, i og med at familierne flyttede ud til parcelhuskvartererne, som ofte lå langt fra arbejdspladserne. Fra 1970’erne blev en 40 timers arbejdsuge fordelt over 5 dage normalt for de fleste. Det betød, at familierne fik mere fritid. Mange landområder blev omdannet til sommerhuskvarterer, hvor familierne kunne nyde deres weekender og ferier. Andre familier investerede i en campingvogn, og brugte weekenderne til at køre rundt til en af landets mange campingpladser. Familierne levede dog ofte et sparsommeligt liv. Det var således ikke unormalt, at man var nødt til at købe vigtige ting på afbetaling. Men man prøvede at undgå unødig gæld. I skolen, hvor børnene læste Tabel 1.4 Privatforbrug 1948-2007 1948 1960 1975 1985 1995 2000 2007 Årets priser, mia. kr. Privatforbrug i alt 12,6 26,5 125,2 346 521,8 616,7 839,8 Pct af privatforbrug Mad 38,5 32,5 25,6 21,9 17,8 16,4 14,2 Brændsel og benzin 8 6,9 8,1 8,9 8,3 8,9 8,6 Øvrige ikke-varige varer 15,8 14,4 12,5 11,9 11,8 11,6 11,3 Køb af biler 1,4 5,5 4,6 6,3 5,6 4,3 6 Øvrige varige varer 6 9,8 10,1 8 7,5 8 7,7 Bolig 4,4 7,6 15,4 17,2 19,6 19,7 19,2 Øvrige tjenester 26 23,3 23,7 25,7 29,4 31,1 33,1 Kilde: Danmarks Statistik. Identitet og familie 23


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above