Page 21

KS-bogen_2-udgave

ter få timers oplæring indgå i produktionsprocessen. Ting, der før blev produceret af en uddannet håndværker, for eksempel smeden, kunne nu gennem udnyttelse af maskinkraft produceres hurtigere og billigere af en ufaglært arbejder. På den måde skete væksten af de ufaglærte arbejdere på bekostning af de faglærte. Forholdene for arbejderne i byen var i den spæde industrialisering dårlige. Arbejdsgiverne bekymrede sig sjældent om arbejdernes bolig- og leveforhold, idet arbejdskraften bare skulle være så billig som mulig. De mange tilflyttere fra landet gjorde boligsituationen i især København meget vanskelig. På landet havde man som karl eller tjenestepige bolig hos arbejdsgiveren. Sådan var det ikke i byerne. Her var man nødt til at tage den bolig, man kunne finde, og disse var i de nye arbejderkvarterer usle. De fattigste familier boede som regel på loftet eller i kælderværelser med lokum i gården. Der var generelt ikke ordentlige toilet- og kloakforhold, hvilket betød at alle typer affald flød i gaderne. Konsekvensen var, at spædbørnsdødeligheden i København omkring 1870 var oppe mellem 20 og 25 %, hvorimod den kun var 12 % i landdistrikterne. I det traditionelle samfund havde familierne været sammen om arbejdet både på marken og i hjemmet. Livet hos arbejderfamilien i byerne var nu delt op i arbejde og fritid. Arbejdet var på fabrikken, og her omfattede fællesskabet ikke længere familien, men de andre arbejdere. På den måde blev arbejdsliv og familieliv adskilt. Fritiden, som var sparsom, blev brugt til at opdrage børnene og sørge for de huslige pligter. Dette betød for mange kvinders vedkommende, at de fik dobbelt Tabel 1.2 Spædbørnsdødelighed 1800-2013 Døde pr. 1000 børn under 1 år 1800 145 1850 127 1910 105 1960 17 1990 7 2013 6 Kilde: Danmarks Statistik. arbejde. Kvindelige arbejdere på fabrikkerne fik en dårligere løn end mændene, og samtidig var det også dem, der skulle tage sig af husholdningen og børnene – og undertiden også ældre familiemedlemmer – efter endt arbejdsdag på fabrikken. En arbejdsdag på fabrikken var i slutningen af 1800-tallet på 11 timer. Hvis begge forældre arbejdede, kunne familien holde sulten fra døren. Men hvis den ene blev arbejdsløs og måtte på fattighjælp, så blev det svært at få tingene til at hænge sammen. Mange arbejderkvinder var i realiteten eneforsørgere, da mændene brugte deres fritid og penge sammen med arbejdskam- Fattighjælp Fattige kunne få støtte, hvis de var ”værdigt trængende”. En person var ikke værdigt trængende, hvis man var drikfældig, arbejdssky eller subsistensløs. I disse tilfælde blev man indlagt på tvangsarbejdsanstalter. Hvis man var værdigt trængende og kom på fattighjælp i Danmark, så mistede man en række rettigheder: —— stemmeret —— retten til at gifte sig —— rådighed over sin private ejendom. Identitet og familie 21


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above