Page 20

KS-bogen_2-udgave

Landsby efter udskiftning Note: På billedet kan man se, hvordan gårdene er flyttet ud af landsbyen og nu ligger i forbindelse med den enkelte gårds jord. talte derfor om et klassesamfund, hvor arbejderne for eksempel tilhørte arbejderklassen. Det enkelte individ var stadig bundet af sin families klasse og status, og man fik ofte det samme erhverv som sine forældre. Med jernbanen og senere bilen var København ikke længere flere dage væk fra Jylland, og man var derfor i det moderne samfund blevet mere nationalt orienteret. Fra midten af 1700-tallet var der i Danmark gennemført store landboreformer. De var kendetegnet ved ophævelse af landsbyfællesskabet til fordel for selveje. Mange fæstebønder fik mulighed for at købe et stykke jord. Resultatet blev, at jorden blev udskiftet, og gårdene flyttet ud af landsbyen, således at disse lå i forbindelse med den jord, den enkelte bonde havde tilegnet sig. Man ønskede fra statens side med landboreformerne at effektivisere landbruget. Hoveriet var nogle steder blevet så omfattende, at mange bønder ikke kunne dyrke deres egen jord ordentligt og derfor endte med at måtte gå fra fæstegården. Landsbyfællesskabets kollektive landbrug var også en hæmsko for øget produktivitet. Hvis hver bonde blev selvejer og kunne give sin gård videre til sin søn, så havde bønderne større tilskyndelse til at drive gården ordentligt. Udskiftningen faldt sammen med gode kornpriser, hvilket var medvirkende til bedre tider i landbruget. Dette medførte en befolkningstilvækst – og overskudsbefolkning – på landet. Landarbejderne blev de store tabere af landboreformerne. Hvor de nye gårdejere havde oplevet en velstandsstigning på grund af de gode kornpriser, så var landarbejdernes økonomiske og sociale forhold blevet forværret. Ved udskiftningen var husmændenes jordstykker bevidst blevet lavet så små, at de var nødt til at tage arbejde på de større gårde for at kunne brødføde deres familie. Befolkningstilvæksten betød derudover, at antallet af arbejdere voksede, og derfor blev lønnen ringere. Byerne begyndte så småt at udvikle sig til små industrisamfund i løbet af 1800-tallet. I 1870 boede en fjerdedel af den danske befolkning i byerne, men i 1920 boede næsten halvdelen her. Der var altså tale om en kraftig urbanisering på baggrund af en folkevandring fra land til by. Arbejdet på fabrikken Gennem industrialiseringen skete der en forandring af produktionsformerne. Man gik efterhånden væk fra håndværket og over til industriel masseproduktion med brug af maskinkraft. Nye fabrikker skød op overalt i de danske byer. Arbejdskraften fandt man blandt de mange arbejdsløse unge på landet, der nu flyttede til byerne. De nye arbejdere behøvede ingen specifikke kvalifikationer, og de kunne ef- 20 Identitet og familie


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above