Page 17

KS-bogen_2-udgave

midten af 1200-tallet til dets afskaffelse ved lov i 1919. Fæstebonden skulle også betale tiende – en tiendedel af sin afgrøde – til kirken, hvoraf 1/3 gik til præstens underhold. Dermed var det ikke slut, da kongen også med jævne mellemrum indkrævede skatter. Jorden lå i tynde strimler rundt om landsbyen, således at hver gård, alt afhængigt af dens størrelse, havde sin tilmålte andel af bymarken. Udbyttet var utrolig lavt sammenlignet med i dag, så man kunne ikke nøjes med at dyrke korn. Derfor havde hver gård et antal husdyr, der græssede på fælleden. Landsbyens indbyggere bearbejdede jorden i fællesskab, dvs. at man arbejdede sammen om at pløje, så og høste. Dette skabte en høj grad af sikkerhed for den enkelte familie, da man kunne regne med fællesskabets hjælp i tilfælde af sygdom og dødsfald. På den anden side skabte det også begrænsninger for det enkelte individ, da man var nødt til at indordne sig under landsbyens traditioner, rytmer og beslutninger. Familien i landsbyen I det traditionelle samfund, som er beskrevet ovenfor, var der stor forskel på, hvordan en familie levede på henholdsvis en gård og på adelens herregårde. De krav, der blev stillet til familiernes børn, afhang af, hvilke funktioner der ventede dem i fremtiden. I det efterfølgende vil vi undersøge, hvordan familielivet var hos de almindelige bønder i landsbyen. På bogens hjemmeside kan du læse om, hvilke krav der blev stillet til adelens børn. I det traditionelle samfund var det manden, der havde det sidste ord. Men det daglige liv kunne ikke klares uden konen. Landsby i det traditionelle samfund (før udskiftning) Note: Man kan her se, at husene ligger samlet i byen. Det var hende, der stod for bearbejdningen af alle råvarerne. Familierne på landet var på alle måder selvforsynende, både hvad angik mad, klæder og brugsgenstande. Den eneste håndværker i en landsby var smeden. Resten klarede familierne selv. Arbejdet var delt mellem konen og manden. Bonden stod i spidsen for karlene og sønnerne og styrede arbejdet på markerne og reparation af redskaberne. Konen styrede arbejdet i huset og passede dyrene. Kvinderne brugte uld og hør til bearbejdning af tøj, og de malkede køerne og bearbejdede kødet og kornet. Derudover bryggede de øl. Hele familien var i gang fra morgen til aften. Selv de mindste havde pligter. De skulle passe de små husdyr som høns og ænder eller holde opsyn med yngre søskende. Der blev ikke skelnet mellem arbejde og fritid, men tempoet var aldrig højere, end at man kunne få sig en god snak mellem opgaverne. Gården var sådan indrettet, at man kun anvendte ét rum. Her arbejdede og sov familien sammen. Derudover boede også høns, ænder, hunde Identitet og familie 17


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above