Page 16

KS-bogen_2-udgave

Det enkelte individs livsforløb var derfor afstukket, og man gjorde, som traditionerne og normerne foreskrev. Danmark var et stændersamfund fra den tidlige middelalder og frem til enevældens indførelse i 1660. Det betød, at Danmark var opdelt i stænder: de adelige, de gejstlige, borgerne og bønderne. Stænderne var gensidigt afhængige af hinanden og havde hver deres pligter og rettigheder. Adelen og de gejstlige havde sammen med kongen en række privilegier. De skulle ikke betale, men modtage skat fra de andre stænder. Adelen skulle til gengæld stille rytteri til rådighed, når kongen skulle i krig. Skattepligten hvilede på de øvrige to stænder. Borgerne bestod af håndværkere og købmænd i byerne. Denne stand var ikke særlig stor, idet der så sent som i 1801 kun var 8 danske byer med en befolkning på over 2.000 indbyggere. Bønderne var langt den største gruppe. Frem til industrialiseringen boede cirka 80 % af den danske befolkning på landet, og de fleste var helt eller delvist beskæftiget ved landbruget. Danmark var et udpræget landbrugssamfund. Danmark var tilbage i 12-1300-tallet også et feudalt samfund. Feudalisme er en betegnelse for den måde, ressourcer og arbejde blev fordelt i samfundet. Kongen/ fyrsten ejede i princippet al jorden, og han fordelte så jorden videre til adelen og kirken som len. Herefter kom borgerne, og nederst bønderne. Lensherren skulle som vasal under kongen/fyrsten til gengæld for den tildelte jord og andre privilegier yde troskab og tjeneste. Bønderne indgik som fæstere i et lignende vasalforhold til lensherren. Figur 1.1 Feudalt samfund Konge/fyrste Adel og kirke Borgere Bønder Troskab og tjeneste Magt og ordrer Note: Et feudalt samfund er meget hierarkisk opbygget – magten og ordrerne bliver udstedt fra oven. Arbejdet på landet Landsbyerne lå spredt ud over det danske landskab, og gårdene og husene var samlet, med markerne rundt om. Det var kun de færreste, der ejede deres egen jord – cirka 2 % efter 1660. Dvs. at de fleste på landet var fæstere under en herregård. Det betød, at man lejede eller fæstede jorden af herremanden og derfor måtte betale afgift til denne. Dertil skulle man udføre hoveri for herremanden, hvilket medførte, at man skulle arbejde gratis på herremandens jord 2-4 dage om ugen. Systemet kaldtes for fæstevæsnet og var gældende fra Opgaver Forestil dig en hverdag, hvor du skal koordinere alt med dine naboer. ——Hvordan vil sådan en hverdag se ud? ——Hvilke problemer vil der opstå? ——Hvad ville fordelene være? —— Fremvis jeres overvejelser som et skuespil eller en sketch for klassen. 16 Identitet og familie


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above