Page 15

KS-bogen_2-udgave

Maria Madsen Identitetsdannelser før og nu Familien er rammen om identitetsdannelse. Men hvad forstår vi egentlig ved begrebet familie? I historiebøgerne møder man ofte den antagelse, at den ”rigtige” familie – altså kernefamilien – opstod efter 2. Verdenskrig. Her var tidens velstand årsag til, at man nu havde tid og overskud til sin familie. Andre historikere påpeger, at kernefamilien har været under udvikling og forandring siden industrialiseringen. I 1800-tallet var det en familietype, der var at finde blandt det bedre borgerskab. Det, der karakteriserede efterkrigstiden, var, at denne familietype blev en mulighed for mange. I dag arbejder Danmarks Statistik med 37 forskellige familieformer i Danmark. Men det er ikke ensbetydende med, at kernefamilien er død. I manges bevidsthed lever denne familieform videre som idealfamilien. Familien som enhed forandrer og udvikler sig i samspil med den historiske sammenhæng. Vi er som individer et produkt af vores samtid, men vores samtid er også et produkt af os individer. Det samme gælder familien: At denne i det senmoderne samfund forandrer sig, kan ses som et resultat af, at den tid, vi lever i, er under forandring. I dette kapitel skal vi kigge på udviklingen af samfundet fra det traditionelle Historie til det moderne og frem til det senmoderne samfund. Under hver periode vil vi først kigge på samfundets produktionsforhold og efterfølgende på, hvordan disse har haft indflydelse på den danske familie og det enkelte individs vilkår og muligheder. Det traditionelle samfund Med betegnelsen det traditionelle samfund henvises der først og fremmest til et landbrugssamfund, altså før der kom en industriel udvikling. I den periode, som strakte sig frem til sidste halvdel af 1800-tallet, boede langt størstedelen af befolkningen i Danmark på landet og var beskæftiget i landbruget. Arbejdet fulgte årstidernes skiften, og man var orienteret mod sin familie og det lokale samfund. Ens verden sluttede ved nabolandsbyen, og København var for de fleste en meget fjern by, geografisk såvel som mentalt. Man levede et traditionelt liv efter faste rammer og traditioner. Var man førstefødt søn af en gårdejer, så skulle man arve gården, og var man søn nummer 2, så måtte man tilbringe sit liv med at arbejde på andres jorder. På den måde var ens vej fastlagt på forhånd, og der var ikke de store muligheder for at ændre på dette. Identitet og familie 15


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above