Page 12

KS-bogen_2-udgave

onen. Samfundet var meget hierarkisk opbygget, og det var deocentrisk, dvs. centreret om Gud. Menneskets placering i samfundet blev opfattet som udtryk for Guds vilje, og det var nærmest umuligt at bryde ud af sin stand. Kirken var et vigtigt mødested og en af de vigtigste samfundsinstitutioner. Man bruger ofte myren som et billede på mennesket i det traditionelle samfund, fordi mennesket ligesom myren arbejdede inden for nogle meget faste rammer. Menneskets liv udviklede sig efter fastlagte mønstre, og det gjorde, hvad det blev sat til, uden at stille spørgsmål og uden at sætte sig op imod autoriteter. Det moderne samfund – den affortryllede verden I Renæssancen i 14-1500-tallet begyndte tænkere og videnskabsmænd at sætte spørgsmålstegn ved det traditionelle verdensbillede, hvor jorden ifølge Bibelens skabelsesberetning var i centrum. Det var de første tegn på, at den affortryllede verden var på vej – en verden, hvor det religiøse kom til at spille en stadig mindre rolle. Man fandt ud af, at jorden og de andre planeter i vores solsystem kredser om solen. Hermed blev det bibelske verdensbillede, hvor Gud skabte jorden som det første – og placerede den i centrum af universet – voldsomt udfordret. I stedet for Gud kom mennesket nu i centrum, og man lancerede det antropocentriske (menneskecentrerede) verdensbillede. I 1700-tallet, under Oplysningstiden, fik Renæssancens antropocentriske verdensbillede yderligere vind i sejlene. Det moderne samfund blev dog for Danmarks vedkommende først en realitet omkring 1850, sideløbende med industrialiseringen og urbaniseringen. Der var en stor vandring fra land til by – mange landarbejdere flyttede til byerne og tog arbejde i de fabrikker, der blev bygget. I Danmark blev grundloven vedtaget i 1849. Den sigtede mod demokrati og menneskerettigheder, blandt andet ytrings- og religionsfrihed. Naturvidenskaben fortrængte efterhånden religiøs tro. Især blev Charles Darwin (1809-1882) berømt for sine studier af fuglelivet på Galapagos-øerne. Darwins biologiske forskning resulterede i evolutionsteorien – at alle arter udvikler og tilpasser sig gennem utallige generationer, idet kun de stærkeste individer overlever og formerer sig i denne proces. Bibelens skabelsesberetning, der jo fortæller, at mennesket og alle andre arter er skabt af Gud, blev dermed også udfordret. I Tyskland formuleredes religionskritikken af henholdsvis Ludwig Feuerbach, Karl Marx og Friedrich Nietzsche. I Østrig introducerede Sigmund Freud psykoanalysen, der også er stærkt religionskritisk. Disse fire religionskritikere byggede deres argumenter på videnskaben, empirien (det, man kan erfare, måle og veje) og fornuften, hvilket stod i skarp modsætning til religiøs tro. Sekulariseringen tog fart, hvilket vil sige, at religionen spillede en stadigt mindre rolle for samfundet og kulturen. Politik, kunst, uddannelse og andre dele af samfundet blev mere og mere uafhængige af religion. Med andre ord blev religionen en privatsag. I 1950’erne og 60’erne kom den stigende velstand til, og i de vesteuropæiske lande indtog en ny slags ’Gud’ menneskenes verden: materialismen og velfærdsstaten. Det så ud, som om religionskritikerne havde fået ret i, at Gud ikke eksisterede, 12 Identitet og familie


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above