Page 11

KS-bogen_2-udgave

I religion starter vi med en teori af sociologen Peter Berger. Teorien kan hjælpe os med at forklare, hvordan religiøs identitet hænger sammen med den måde, samfundet er indrettet på. Bergers påstand er nemlig, at samfund generelt set hviler på religiøse forestillinger om orden. Denne religiøse konstruktion kan vi jo ikke altid se tydeligt i dag. Men vi vil undersøge tre typer af religiøse ’verdener’, nemlig den fortryllede, den affortryllede og den genfortryllede verden. De ses i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. I Danmark lever vi i dag i det senmoderne samfund, hvor verden efter manges mening er blevet genfortryllet; dvs. mennesker er igen begyndt at interessere sig for religion – især buddhismen. Du får derfor en introduktion til den klassiske buddhisme, og dernæst vil vi komme ind på, hvordan man i den vestlige verden tager buddhismen til sig på sine egne, individuelle præmisser. Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund I religion, samfundsfag og historie taler vi ofte om forskellige samfundstyper. Man kan sige, at en samfundstype er blevet forandret, når et samfund har gennemgået en markant udvikling, for eksempel over 20-30 år, og er blevet meget forskelligt fra det samfund, der var før. Sociologerne taler om, at der i sidste halvdel af 1800-tallet skete en forandring af samfundstypen: Som du kan læse nedenfor, ændrede samfundet sig fra det traditionelle samfund til det moderne samfund. Fra 1970’erne skete der igen en forandring, så en ny samfundstype voksede frem. I det følgende vil vi kalde denne samfundstype for det senmoderne samfund, et begreb, som blandt andet anvendes af den britiske sociolog Anthony Giddens. Du har måske hørt nogle af de andre begreber, som bruges om det senmoderne samfund, alt efter hvilket fokus man lægger, for eksempel videnssamfund, informationssamfund, postmoderne samfund eller flydende modernitet. Samfundstyperne er meget generelle og forenklede billeder af, hvordan samfundet ser ud. I det senmoderne danske samfund er der for eksempel store forskelle mellem livet i forskellige dele af samfundet og i forskellige familier. Selv om samfundstyperne altså er meget forenklede billeder på, hvad der kendetegner et samfund på et bestemt tidspunkt, hjælper de os til at forstå, hvordan samfundet udvikler sig, og hvad udviklingen betyder for identitetsdannelsen. For at give dig et overblik over de tre samfundstyper præsenterer vi dem først overordnet. De vil blive gennemgået mere grundigt i historiekapitlet. Det traditionelle samfund – den fortryllede verden Det traditionelle samfund fandtes i perioden fra kristendommens indførelse i Danmark i cirka 980 e. Kr. og frem til industrialiseringens indtog omkring 1850. I det traditionelle samfund levede de fleste mennesker på landet og arbejdede med landbrug. Mennesket levede i den fortryllede verden – en verden, hvor man troede på, at overjordiske, mystiske kræfter herskede over liv og død. Religion var således det fundament, samfundet byggede på, og alting kunne forklares ud fra religi- Identitet og familie 11


KS-bogen_2-udgave
To see the actual publication please follow the link above