Page 37

Internationalpolitik

de også kun repræsenteres af én stat. Et af Nassers udtrykte formål med idéen var, at de arabiske stater så bedre i fællesskab kunne bekæmpe den vestlige imperialisme, dvs. de vestlige stormagter – og Israel. Det lykkedes faktisk for Nasser at få oprettet en union med Syrien, den såkaldte Forenede Arabiske Republik, men den fik kun kort levetid (1958- 61), for efter syrernes mening indtog Egypten en alt for dominerende rolle i unionen. Siden har bl.a. Iraks Saddam Hussein udtalt sig om lignende projekter, men panarabismen er aldrig rigtigt slået igennem. Der har således været en række indbyrdes konflikter mellem de arabiske lande og i forhold til det persiske Iran, men på ét punkt har der været samling: i konflikten med Israel har alle de arabiske lande stået sammen, og Iran har efter revolutionen i 1979 sluttet sig til dem. Den negative italesættelse af den fælles fjende har ført til en positiv italesættelse (”den arabiske verden”, ”vores muslimske brødre” osv.) af ellers ofte uenige naboer. Egyptens fredsaftale med Israel i 1979 og Jordans fredsaftale med israelerne i 1994 blev derfor i den arabiske retorik betegnet som forræderi mod den fælles arabiske sag – den møjsommeligt opbyggede kollektive identitet. Konstruktivismen kan altså bidrage med en anden forklaring på den israelsk arabiske konflikt end realisterne og neorealisterne, men vi når i analysen frem til samme konklusion: Udsigterne til fred i Palæstina-området er meget lange. Boks 1.3. How to do? Case-studium i international politik På baggrund af casen om de israelsk-arabiske krige og konflikter vil vi i denne boks opstille en skitse for, hvordan man selv kan analysere cases i IP ud fra de 5 hovedteorier, vi har gennemgået her i kapitel 1. Udgangspunktet for enhver IP-analyse (”punkt 0” i alle analyserne nedenfor) er, at man har lidt viden om geografi og verdenshistorie, dvs. konteksten. Start derfor med at finde landkort på nettet og observér bl.a. aktørernes (her staters) størrelse og omgivende stater. På fx CIA World Factbook kan man finde korte historiske oversigter over alverdens lande (se under ”Introduction” og ”Disputes – international”), og her kan man så lave noter i skemaform – jfr. figur 1.10 ovenfor. Og så kan man gå i gang med analyserne. I det følgende viser vi skitser til analyser af bl.a. den israelsk arabiske case. En realistisk analyse 1) Aktør-analyse: Først skal man finde de vigtigste aktører og deres nationale interesser. Også her er CIA World Factbook et godt hjælpemiddel. Et godt råd: Medtag kun de vigtigste aktører og deres vigtigste interesser – ellers bliver analysen hurtigt uoverskuelig. Hovedteorier i International Politik (IP) 37


Internationalpolitik
To see the actual publication please follow the link above