Page 19

Internationalpolitik

Figur 1.6. De klassiske liberalisters fremskridtstro Teknologisk-økonomisk: Handel à interdependens à fred er rationelt Intellektuelt: Videnskab og oplysning à situationen forstås Moralsk: Oplysning og forbedring à fredelighed à målene er i sidste ende forenelige + når fred er mulig, vil man den Politisk: Demokrati og offentlig opinion à politik følger folkets interesser FRED Kilde: Forelæsning af Ole Wæver, KU. 1.4. Neoliberalismen Neoliberalismen bygger videre på den klassiske liberalisme, som den bl.a. kritiserer for at mene, at samarbejde er ensbetydende med harmoni mellem parterne. Tværtimod betragter neoliberalisterne konflikter som en naturlig del af den politiske proces – i fx et handelssamarbejde er ”give and take” et helt naturligt element. Konflikterne løses imidlertid i høj grad ved hjælp af internationale organisationer (IGO’er: International Governmental Organizations), som dannes, når en række stater er enige om at forfølge et bestemt mål – eller løse et givet problem – men ikke er enige om midlerne til at nå målet. Fx er stort set alle stater enige om, at vi bør have en fredelig verden, men ikke om, hvordan dette mål skal nås. Det var baggrunden for oprettelsen af FN i 1945. Staterne er for neoliberalisterne stadig de centrale aktører, som bruger IGO’erne som arenaer til konfliktløsning, og disse organisationer vil automatisk have en stor tiltrækningskraft. For store stater gælder det således, at de kan skaffe legitimitet til deres handlinger via organisationerne, som man bl.a. ser det gjort af USA gennem hele det institutionelle netværk, der blev udformet ved slutningen af 2. verdenskrig: FN, Verdensbanken og IMF, NATO osv. Mindre stater kan på den anden side have fordel af at ”sidde med ved bordet”, når beslutninger skal træffes. Nogle IGO’er bliver efterhånden selvstændige aktører, og andre aktører dukker op i international politik, nemlig multinationale selskaber (MNS) og NGO’er (Non-Governmental Organizations), dvs. ikke-statslige organisationer, samt terrororganisationer og oprørsbevægelser. Det skyldes bl.a., at grænserne mellem stater pga. globaliseringen får mindre betydning. Neoliberalisterne taler ligefrem om, at staterne bliver gennemhullede, og nogle af dem (bl.a. Robert O. Keohane og Joseph Nye) bruger begrebet kompleks interdependens (se figur 1.7) om de utallige relationer mellem de mange aktører. Hovedteorier i International Politik (IP) 19


Internationalpolitik
To see the actual publication please follow the link above